Aspergers syndrom / Autisme (ASF)

Autismeudredning- find fugl

Diagnosen Aspergers syndrom og ASF

 

 

 

At have – eller ikke at have?

 

Har man mistanke om autisme eller Aspergers syndrom, er det er RIGTIG god idé at få undersøgt!

Ofte først i form af en samtale, hvor symptomer og fremtrædelsesformer vurderes og holdes op imod beslægtede tilstande. Er der herefter fortsat mistanke, kan man gå gå videre med en egentlig udredning.

At leve med en udiagnosticeret autismelidelse, gør rigtig mange ting unødvendigt besværlige.

 

Selvforståelse:

Sociale vanskeligheder er altid en kerneproblematik. 

En grundlæggende følelse af uforståenhed og oplevelse af at “være forkert”, er noget man ofte møder. Flere beskriver følelsen af at være fra en anden planet, for der er ting som bare ikke giver mening. Det er som om man mangler en del af det fælles sprog. 

Det er især det usagte – det mellem linierne – som man ikke får med. Man kan træne og øve det, og kommer alligevel ikke op på højde med mennesker, som er udstyret med emotionelle og abstrakte intuitioner. Der mangler noget!

Og  nogle vil forfalde til selvbebrejdelser og selvhad. Mange er nødt til at konstruere en  hverdag med mange ritualer og skemaer.

Man lærer at kompensere – til en hvis grænse – forbereder replikker – osv, men det koster kræfter. 

 

Uddannelse

Højt begavede mennesker med Asperger har i mange tilfælde måttet opgive at tage en uddannelse. Faget er forståeligt, og så længe læreren styrer undervisning, er det fint. Men når der sker mer “dynamiske” ting i klassen, eller når der skal være gruppearbejde m.m., så opstår vanskeligheder.

Visse uddannelsessteder har udviklet enkle men effektive hensyn, så det alligevel er muligt at gennemføre f.eks. en gymnasial uddannelse. Det kan være helt privat rum, som man kan søge tilflugt i, hvornår det skal være, også midt i en time. Uden at få kritik for det. Det at kunne trække sig, er for mange med autismespektrumlidelse en nødvendighed. 

Man skal være opmærksom på, at der ofte vil kunne argumenteres for handicap-SU. Dette gives f.eks. når det er urealistisk for den studerende, at tage ekstra arbejde, ud over uddannelsen. Det er for rigtig mange med ASF være helt umuligt.

 

Arbejde

De særlige evner til at fordybe sig effektivt og fokuseret, som ofte ses hos mennesker med ASF, kan være særligt efterspurgt. Man vil dog være stærkt afhængig af rette rammer og arbejdsvilkår. Her er det også nyttigt at vide, hvad man har med at gøre. 

 

Begrebet om “central kohærens” er interessant, når særlige funktionsmåder ønskes beskrevet. Jeg vil senere beskrive dette begreb, og komme med eksempler jeg er stødt på i min kliniske praksis.

Her et par links med generel information:

Sundhedsstyrelsen – Netdoktor

 

 

Udredning

 

Udredning for Aspergers syndrom og andre autismespektrumlidelser tilbydes.

Med mange års erfaring  inden for autisme området, og certificeret og trænet i bl.a. ADOS og RAADS-R, er jeg godt rustet til at lave anerkendte udredninger. 

 

Må psykologer udrede?

 

JA!

Dansk Psykolog Forening slår fast, at psykologer båder udreder og stiller diagnoser, når vi arbejder klinisk. Man skal selvfølgelig have kompetencerne hertil, og det sikres bl.a. igennem vores autorisationssystem. Formand for DPSP Klaus Pedersen understreger, at psykologer og psykiatere er “på linje” i deres kompetencer i forhold til at diagnosticere. 

Tilbud

I November 2022 har jeg en nedsat pris på 3 stk udredninger. Pris kr. 9.499. Forventes færdiggjort og afsluttet inden årsskifte.  

Dette for at fejre, at jeg nu er på plads i min nye praksis.

 

Aspergers syndrom? – Stadigvæk?

 

Diagnosen Aspergers syndrom er fortsat gældende, som en del af ICD-10, og er det, indtil ICD-11 træder i kraft. Seneste uofficielle melding fra psykiatrien lyder på, at det nok først kommer til at ske i 2024. 

Giver det mening, fortsat at anvende diagnosen, nu hvor den er på vej ud?

JA!

Man kan sammenligne med overgangen imellem to karaktersystemer. Et 13-tal blev ikke værdiløst, da man overgik til 12 som højeste karakter. Man holdt ikke op med at afholde eksamener, og den gamle skala blev anvendt helt op til den nye trådte i kraft.  

Det vil naturligvis være fornuftigt, at diagnosen stilles, så den er fremtidssikret. At man formulerer og koder således, at diagnosen både lever op til krav ii ICD-10 (F84) og ICD-11 (6A02).

I bund og grund er det den samme tilstand man forsøger at beskrive. Det vil være rigtig uheldigt, hvis diagnosticering af autismespektrumforstyrrelser (ASF) går i stå, grundet de kommende ændringer!

 

Kort om ændringer (ICD10 – ICD11)

Autismespektrumforstyrrelser (ASF) bliver fremover endnu tydeligere kategoriseret som en spektrum-lidelse. Man har indset, at der nok ikke er tale om grundlæggende forskellige tilstande (f.eks. Aspergers syndrom / atypisk autisme / infantil autisme /  gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA)), men mere om grader af samme type forstyrrelser. Forskelle i f.eks. intelligens og formuleringsevne, har enorm betydning for fremtrædelsesform og alvor af lidelsen.

Derfor overgår man til inddeling i alvorsgrader på spektret. Aspergers syndrom vil oftest komme til at svare til ASF af grad 1. Samtidig ønsker man at tydeliggøre de enorme forskelle, ved grundigt kvalitativt at beskrive symptomer og vanskeligheder på individuelt niveau. 

Dertil komme øget fokus på comorbiditet, eller som Sundhedsstyrelsen beskriver det: “sammensatte vanskeligheder”. Det kan være i form af andre psykiatriske diagnoser, eller beskrivelse af særlige træk eller vanskeligheder. For eksempel er angst ofte en stor del af de psykologiske vilkår, og ligeledes depression og lavt selvværd. 

Forståelsesmæssigt og fagligt vil den nye diagnose inddeling “stå på skuldrene” af eksisterende viden.

Der er efter min mening tale om en ny og bedre forståelse af ASF. I forvejen er et af de klogeste citater på området: 

 

“Har du mødt én med Aspergers syndrom – så har du mødt én med Aspergers syndrom!”