ADHD er en diagnose, som ofte identificeres i barndommen. Men der kan være tilfælde, hvor symptomerne af forskellige årsager er blevet overset eller sløret. Dette kan resultere i, at diagnosen først opdages i voksenlivet.
Mange voksne med ADHD har gennem livet formået at skjule deres symptomer eller finde strategier til at kompensere for de udfordringer, der er forbundet med lidelsen. Det betyder dog ikke, at symptomerne ikke er til stede eller ikke har haft en betydelig indvirkning. Tværtimod kan de have forårsaget skjulte belastninger, som først bliver tydelige, når kravene i hverdagen overstiger evnen til at kompensere.
Når ADHD skal udredes i voksenlivet, kræver det en særlig opmærksomhed på, hvordan tilstanden fremtræder individuelt. En grundig udredning er afgørende for at kunne afdække og forstå symptomerne, samt deres indvirkning på livet både i fortiden og nutiden. Målet med udredningen er at skabe klarhed over tilstanden og identificere de mest effektive strategier og støttemuligheder. For mange medfører en ADHD-diagnose en forbedret selvforståelse og en øget grad af selvoverbærenhed, hvilket kan være afgørende for den personlige udvikling og daglige funktion.
En udredning for ADHD foretaget af en autoriseret psykolog er officielt gyldig, og kan danne grundlag for eventuel medicinsk behandling. Jeg tilbyder henvisning til specialiserede ADHD-klinikker, som har meget korte ventetider—aktuelt kun 1 til 2 uger—til igangsættelse af medicinsk behandling, baseret på diagnose stillet af psykologer.
Ved udredning af ADHD hos voksne er der flere særlige opmærksomhedspunkter, der er vigtige for at sikre en korrekt diagnose og forståelse af personens vanskeligheder. Her er nogle centrale aspekter:
ADHD er en neuroudviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at symptomer skal have været til stede siden barndommen (før 12-årsalderen ifølge DSM-5).
Voksne kan dog have svært ved at huske barndomssymptomer, hvorfor interview med familiemedlemmer eller skolepapirer (hvis muligt) kan være nyttige.
Mange voksne har udviklet strategier til at kompensere for deres vanskeligheder, hvilket kan skjule symptomerne.
Voksne med ADHD kan have oplevet:
Lavt selvværd og følelsen af ikke at leve op til deres potentiale.
Gentagne vanskeligheder med at opretholde studier, job eller relationer.
Overvej, hvordan symptomerne har påvirket forskellige livsområder, herunder uddannelse, arbejde, sociale relationer og daglige rutiner.
ADHD-symptomer kan overlappe med eller forveksles med andre psykiske lidelser, såsom:
Angst (f.eks. uro, koncentrationsbesvær).
Depression (f.eks. manglende energi, glemsomhed).
Personlighedsforstyrrelser, især emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Autisme (særligt ved socialt besvær og nedsat struktureringsevne).
Udredningen bør inkludere en systematisk vurdering af komorbide tilstande og differentialdiagnoser.
Som nævnt kan kvinder ofte præsentere med mere uopmærksomme symptomer og følelsesmæssige vanskeligheder, mens mænd måske har mere klassisk hyperaktiv og impulsiv adfærd.
Kvinder kan også have højere risiko for maskering af symptomer og større skamfølelse over deres vanskeligheder.
ADHD-diagnosen kræver, at symptomerne forårsager betydelig funktionsnedsættelse i mindst to livsområder (f.eks. arbejde og privatliv).
Brug skalaer og interviews som Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) eller Brown ADD Scale til at vurdere symptomernes sværhedsgrad og konsekvenser.
Mange voksne med ADHD har udviklet strategier for at håndtere deres symptomer, f.eks. strukturerede arbejdsmetoder eller brug af digitale hjælpemidler.
Dette kan medføre, at de fremstår “velfungerende”, selvom de oplever stor indre uro eller udmattelse.
Symptomer på ADHD kan variere over livsfaser:
Barndom: Vanskeligheder med skolearbejde og opmærksomhed.
Ungdom: Problemer med impulsivitet og strukturering.
Voksenliv: Udfordringer med karriere, familieliv og økonomi.
Overvej, hvordan symptomerne viser sig i konteksten af den voksnes aktuelle livssituation.
Mange voksne med ADHD kan have en stærk selvkritik og opleve skyld over deres vanskeligheder.
Inddrag personens egen oplevelse af styrker og udfordringer for at skabe en helhedsorienteret forståelse.
Diskutér med klienten, hvad de ønsker at opnå med udredningen, f.eks.:
Klarhed over, hvorfor de oplever bestemte udfordringer.
Mulighed for støtte og tilpasninger i arbejde eller uddannelse.
Behandling, herunder medicin, terapi eller hjælpemidler.
Suppler klinisk interview med:
ADHD-specifikke screeningsværktøjer.
Kognitive tests for at afdække opmærksomhed, arbejdshukommelse og eksekutive funktioner.
Bemærk, at tests alene sjældent er tilstrækkelige – en grundig anamnese og funktionel vurdering er afgørende.
En grundig og empatisk tilgang til udredningen kan sikre, at personen føler sig forstået og støttet, samtidig med at en korrekt diagnose stilles. Dette er ofte første skridt mod at forbedre livskvaliteten for voksne med ADHD.
ADHD kan manifestere sig forskelligt hos kvinder og mænd. Forskning viser, at kvinder ofte har en tendens til at udvise mindre åbenlyse symptomer på ADHD, hvilket kan føre til, at deres diagnose forsinkes eller overses.
Overvejende uopmærksom type:
Mange kvinder med ADHD viser primært uopmærksomhedssymptomer, som kan forveksles med dagdrømmeri, glemsomhed eller mangel på organisering.
De har måske ikke de hyperaktive og impulsive symptomer, der ofte ses hos drenge og mænd.
Hyperaktivitet:
Når hyperaktivitet optræder hos kvinder, kan det være mere indre, som uro, tankemylder eller følelsesmæssig rastløshed, frem for fysisk aktivitet eller impulsiv adfærd.
Maskering:
Kvinder er ofte bedre til at maskere deres symptomer, fordi de forsøger at leve op til sociale forventninger og krav. Dette kan føre til, at problemerne ikke opdages tidligt.
Emotionelle symptomer:
Kvinder med ADHD oplever ofte større følelsesmæssig dysregulering, såsom humørsvingninger, følelse af overvældelse eller lavt selvværd.
Sammenhæng med hormoner:
Symptomerne på ADHD kan påvirkes af hormonelle ændringer som menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder, hvilket ofte forværrer ADHD-symptomer hos kvinder.
Sociale forventninger: Kvinder føler ofte et større pres for at leve op til sociale roller (f.eks. som mor, ægtefælle eller kollega), hvilket kan øge stress og udmattelse.
Diagnostisk forsinkelse: Mange kvinder diagnosticeres først som voksne, fordi deres symptomer blev overset i barndommen.
Samtidige lidelser: Kvinder med ADHD har ofte større risiko for angst, depression og spiseforstyrrelser.
Mange kvinder med ADHD har brugt en stor del af deres liv på at kompensere for deres vanskeligheder, hvilket kan føre til udmattelse, lavt selvværd og følelsen af ikke at være “god nok”.
At forstå og anerkende disse kønsspecifikke forskelle er vigtigt for at sikre, at kvinder med ADHD får den rette støtte og behandling.
Komorbiditet mellem ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASF) er almindelig, og op til 50-70 % af personer med enten ADHD eller ASF kan have træk fra den anden diagnose. Den samtidige forekomst kan gøre udredning og behandling mere kompleks. Her er tegn og områder, hvor de to tilstande kan overlappe eller adskille sig:
Overlappende symptomer:
Forskelle i kernesymptomer:
Tegn på komorbiditet:
Fælles funktionsnedsættelse:
Udfordringer ved udredning:
Typiske eksempler på komorbid adfærd:
Behandling og støtte:
Sammenfatning: Komorbiditet mellem ADHD og ASF kan forværre både kernesymptomer og funktionsniveau. Det er derfor afgørende at afdække, hvordan de to diagnoser interagerer, så støtte og behandling kan målrettes præcist. Dette kræver en nuanceret og tværfaglig tilgang.
ADHD, eller Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en tilstand, der påvirker en persons evne til at koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Mange voksne, der har ADHD, har haft symptomer siden barndommen, men de kan have forandret sig over tid. Ikke mindst i kraft af, at man har lært sig at komme overens med en lang række udfordringer.
Når du kommer til udredning for ADHD hos mig, vil vi først tale om dine oplevelser og udfordringer. Det er vigtigt for mig at forstå, hvordan du har det, og hvordan det påvirker din hverdag. Vi taler om dine tanker, følelser og adfærd både nu og tidligere i livet.
Et af de mest almindelige symptomer på ADHD er uro. Det betyder, at man kan have svært ved at sidde stille og føle sig rastløs. For voksne kan dette også vise sig som en indre uro, hvor man hele tiden føler, at man skal lave noget, eller at man bliver utålmodig.
En anden udfordring ved ADHD er myldretanker. Det er, når tankerne kører rundt i hovedet, og det kan være svært at fokusere på én ting ad gangen. Man kan opleve at blive distraheret let og have svært ved at holde styr på opgaver og aftaler.
Under udredningen vil vi også se på, om der er andre ting, der spiller ind, som fx autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Det er ikke ualmindeligt, at personer med ADHD også kan have ASF, og det er vigtigt at forstå hele billedet for at kunne hjælpe bedst muligt.
Jeg bruger forskellige metoder til at finde ud af, om du har ADHD. Både samtaler, interview-guides, spørgeskemaer og nogle gange tests. Alt sammen med henblik på at få en klarere forståelse af dine udfordringer og behov.
Når udredningen er færdig, taler vi om resultatet og om de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Målet er, at du får en bedre forståelse af dig selv og redskaber til at håndtere de udfordringer, du står overfor.
For nogle er det en overvældende oplevelse pludselig at stå med en forklaring på mange uforklarlige udfordringer livet igennem.
Mit mål er at skabe en tryg og imødekommende atmosfære, hvor du føler dig hørt og forstået. Jeg er her for at hjælpe dig med at finde veje til at leve et godt og meningsfuldt liv, selvom ADHD kan give nogle ekstra udfordringer.
Som psykolog kan jeg udrede og rådgive og lave psykoedukation. Jeg kan formidle til psykiatrisk klinik, hvor man uden ventetid igangsætter medicinsk behandling på baggrund af psykologudredning.