Må psykologer udrede?

JA!

Dansk Psykolog Forening slår fast, at psykologer både udreder og stiller diagnoser, når vi arbejder klinisk. Man skal selvfølgelig have kompetencerne hertil, og det sikres bl.a. igennem vores autorisationssystem. Formand for DPSP Klaus Pedersen understreger, at psykologer og psykiatere er “på linje” i deres kompetencer i forhold til at diagnosticere.

Udredning

Jeg har i mange år udredt for bl.a. autisme i psykiatrien, og på nærmeste hold været vidne til den udvikling, som opfattelsen af autismespeltrumlidelser har gennemgået de seneste årtier.

Jeg er bl.a. certificeret og trænet i ADOS og RAADS-R, er i besiddelse af særlig indgående viden på området, så jeg er godt rustet til at lave officielle og anerkendte udredninger for autisme hos voksne.

 

Kontakt:

 

61266669

post@kajpsykolog.dk

Skriv:

Tilbage til forsiden.

Aspergers syndrom? – Stadigvæk?

Diagnosen Aspergers syndrom er fortsat gældende, som en del af ICD-10, og er det, indtil ICD-11 træder i kraft. Seneste uofficielle melding fra psykiatrien lyder på, at det nok først kommer til at ske i 2027. 

Giver det mening, fortsat at anvende diagnosen, nu hvor den er på vej ud?

Joehh!

Man kan sammenligne med overgangen imellem to karaktersystemer. Et 13-tal blev ikke værdiløst, da man overgik til 12 som højeste karakter. Man holdt ikke op med at afholde eksamener, og den gamle skala blev anvendt helt op til den nye trådte i kraft.  

Det vil naturligvis være fornuftigt, at diagnosen stilles, så den er fremtidssikret.

For en sikkerheds skyld, er mine udredninger formuleret således, at de både forholder sig til ICD-10  (F84) og ICD-11 (6A02).  

I bund og grund er det den samme tilstand man forsøger at beskrive. Det vil være rigtig uheldigt, hvis diagnosticering af autismespektrumforstyrrelser (ASF) går i stå, grundet de kommende ændringer!

Kort om ændringer (ICD10 – ICD11)

Autismespektrumforstyrrelser (ASF) bliver fremover endnu tydeligere kategoriseret som en spektrum-lidelse. Man har indset, at der nok ikke er tale om grundlæggende forskellige tilstande (f.eks. Aspergers syndrom / atypisk autisme / infantil autisme /  gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA)), men mere om grader af samme type forstyrrelser. Forskelle i f.eks. intelligens og formuleringsevne, har enorm betydning for fremtrædelsesform og alvor af lidelsen.

Derfor overgår man til inddeling i alvorsgrader på spektret. Aspergers syndrom vil oftest komme til at svare til ASF af grad 1. Samtidig ønsker man at tydeliggøre de enorme forskelle, ved grundigt kvalitativt at beskrive symptomer og vanskeligheder på individuelt niveau. 

Dertil komme øget fokus på comorbiditet, eller som Sundhedsstyrelsen beskriver det: “sammensatte vanskeligheder”. Det kan være i form af andre psykiatriske diagnoser, eller beskrivelse af særlige træk eller vanskeligheder. For eksempel er angst ofte en stor del af de psykologiske vilkår, og ligeledes depression og lavt selvværd. 

Forståelsesmæssigt og fagligt vil den nye diagnose inddeling “stå på skuldrene” af eksisterende viden.

Der er efter min mening tale om en ny og bedre forståelse af ASF. I forvejen er et af de klogeste citater på området: 

Det klogeste som er sagt om Aspergers syndrom:

“Har du mødt én med Aspergers syndrom – så har du mødt én med Aspergers syndrom!”