Psykologsamtaler om alkohol

Alkohol er en del af vores kultur, men ikke alle har et problemfrit forhold til det.

Har du styr på det? Hvad bruger du det til? Funktion? Hvad “hjælper” det med?

Undersøgelser viser (bl.a. nogle jeg selv har lavet på ph.d.-niveau), at især hvilke  motiver man har for at drikke (drinking motives), har indflydelse på, om man får et problematisk forhold til alkohol.

Mennesker drikker af forskellige grunde, og forståelse af disse motiver kan spille en central rolle i forebyggelse og behandling af alkoholrelaterede problemer.

Ufarlige Motiver

Nogle personer drikker alkohol under sociale omstændigheder, hvor det primært handler om at nyde godt selskab eller fejre specielle begivenheder. Disse motiver er ofte forbundet med moderat og kontrolleret drikke:

• Socialt samvær: Drikker for at forbedre sociale interaktioner.
• Nydelse: Drikker fordi de nyder smagen af alkohol eller den lette rus.
• Tradition og kultur: Drikker som en del af kulturelle eller familiemæssige traditioner.

Farlige Motiver

På den anden side kan nogle motiver for alkoholforbrug være mere problematiske og potentielt føre til afhængighed og skadeligt forbrug:

• Coping: Drikker for at håndtere stress, angst, depression eller andre negative følelser. Dette kan hurtigt udvikle sig til et usundt mønster, hvor alkohol bliver en nødvendig mekanisme for at klare livets udfordringer.
• Selvmedicinering: Drikker for at lindre psykisk smerte eller håndtere psykiske lidelser uden formel behandling.
• Undvigelse: Drikker for at undslippe problemer eller undgå at konfrontere vanskelige situationer.

Coping Drinking

Coping drinking er særligt bekymrende, da det ofte er skjult bag forskellige masker og kan være svært at identificere og behandle. Dette drikkeri kan starte som en tilsyneladende harmløs metode til at slappe af eller håndtere stress, men kan hurtigt eskalere til regelmæssig og intens brug, hvor personen føler, at de ikke kan fungere eller klare dagligdagen uden alkohol.

Vigtigheden af tidlig intervention

Forståelsen af de motiver, der ligger bag en persons alkoholforbrug, er afgørende for at kunne tilbyde den rette støtte og intervention. Tidlig opmærksomhed på tegn på coping drinking kan gøre en stor forskel i at forhindre udviklingen af afhængighed. Det anbefales at arbejde sammen med fagpersoner—såsom psykologer, psykiatere, eller terapeuter—som kan tilbyde strategier og behandlinger specifikt rettet mod de underliggende årsager til alkoholforbruget, snarere end kun at fokusere på selve drikkeriet.

Prøv selv!

Tænk på en du kender, som måske har et alkoholproblem. Spørg dig selv: Hvad bruger vedkommende alkohol til? Er der vanskelige følelser som skal dulmes / overdøves / fortrænges? Så er du allerede i gang med at undersøge begrebet “coping drinking” og  i gang med at undersøge, om der er bagvedliggende årsager til uhensigtsmæssigt alkoholforbrug.

De psykologiske faktorer har afgørende betydning, længe før den fysiske afhængighed indtræder. Og får man ikke ændret og bearbejdet disse, står man til at genspille og gentage forløbet, selvom man er lykkedes med at blive ædru. Derfor er det vigtigt, at der tilføres psykologisk forståelse af mønstre og sammenhænge, for på den måde få sat en stopper for eventuelle gentagelser og tilbagefald.

Selvforståelse

Selvforståelse og selvværd har det næsten altid dårligt, under og efter besværligheder med alkohol. At arbejde med at definere hvem man er, er vigtigt. Der er stor forskel på at “være et problem” og at “have / have haft et problem”.