ADHD-udredning

BEMÆRK:

Jeg laver fyldelstgørende og officielt anerkendte udredninger af ADHD.

MEN: 

Der skal en psykiater til for at opstarte den medicinske behandling.

Dansk Psykologforening skriver, at der kan opleves besværligheder med at få selv anerkendte udredninger anerkendt hos psykiater.

Almindeligvis bliver mine udredninger brugt af psykiater som diagnosticering, og danner på den måde grundlag for medicinsk behandling.

Jeg har lige nu et eksempel, hvor psykiater kræver ekstra dokumentation for diagnosen. Det er jeg i færd med at løse.

Ovennævnte vanskeligheder skal tænkes ind, inden du bestiller en ADHD-udredning hos mig! 

 

Beskrivelse af ADHD-udredning

ADHD, eller Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en tilstand, der påvirker en persons evne til at koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Mange voksne, der har ADHD, har haft symptomer siden barndommen, men de kan have forandret sig over tid. Ikke mindst i kraft af, at man har lært sig at komme overens med en lang række udfordringer. 

Når du kommer til udredning for ADHD hos mig, vil vi først tale om dine oplevelser og udfordringer. Det er vigtigt for mig at forstå, hvordan du har det, og hvordan det påvirker din hverdag. Vi taler om dine tanker, følelser og adfærd både nu og tidligere i livet.

Uro og myldretanker

Et af de mest almindelige symptomer på ADHD er uro. Det betyder, at man kan have svært ved at sidde stille og føle sig rastløs. For voksne kan dette også vise sig som en indre uro, hvor man hele tiden føler, at man skal lave noget, eller at man bliver utålmodig.

En anden udfordring ved ADHD er myldretanker. Det er, når tankerne kører rundt i hovedet, og det kan være svært at fokusere på én ting ad gangen. Man kan opleve at blive distraheret let og have svært ved at holde styr på opgaver og aftaler.

Ses ofte sammen med andre tilstande

Under udredningen vil vi også se på, om der er andre ting, der spiller ind, som fx autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Det er ikke ualmindeligt, at personer med ADHD også kan have ASF, og det er vigtigt at forstå hele billedet for at kunne hjælpe bedst muligt.

Jeg bruger forskellige metoder til at finde ud af, om du har ADHD. Både samtaler, interview-guides, spørgeskemaer og nogle gange tests. Alt sammen med henblik på at få en klarere forståelse af dine udfordringer og behov.

Forståelse og redskaber

Når udredningen er færdig, taler vi om resultatet og om de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Målet er, at du får en bedre forståelse af dig selv og redskaber til at håndtere de udfordringer, du står overfor.

For nogle er det en overvældende oplevelse pludselig at stå med en forklaring på mange uforklarlige udfordringer livet igennem. 

Mit mål er at skabe en tryg og imødekommende atmosfære, hvor du føler dig hørt og forstået. Jeg er her for at hjælpe dig med at finde veje til at leve et godt og meningsfuldt liv, selvom ADHD kan give nogle ekstra udfordringer.

 

Udvikling i forståelse af ADHD 

Forskellene mellem DSM-IV og DSM-5 ADHD-kriterierne reflekterer en opdateret forståelse af ADHD, især i forhold til hvordan lidelsen manifesterer sig i forskellige aldre og livsfaser. Her er de væsentligste forskelle:

  1. Aldersgrænse for symptomdebut
  • DSM-IV: Symptomer skulle være til stede før 7-års alderen.
  • DSM-5: Aldersgrænsen er hævet til 12 år, hvilket anerkender, at symptomer på ADHD kan være til stede, men ikke nødvendigvis identificeres før senere i barndommen.

     

  1. Kriterier for diagnosen hos voksne
  • DSM-IV: Var primært baseret på børns symptomer, hvilket gjorde det vanskeligere at diagnosticere voksne.
  • DSM-5: Inkluderer eksempler på, hvordan ADHD-symptomer kan manifestere sig hos unge og voksne. Dette gør det lettere at diagnosticere voksne, idet kriterierne nu tager højde for aldersspecifikke udtryk for ADHD.

 

  1. Antallet af symptomer for voksne
  • DSM-IV: Krævede, at alle (både børn og voksne) havde mindst 6 ud af 9 symptomer på uopmærksomhed eller hyperaktivitet/impulsivitet.
  • DSM-5: For voksne (over 17 år) er kravet reduceret til mindst 5 symptomer inden for enten uopmærksomhed eller hyperaktivitet/impulsivitet.

     

  1. Specifikation af sværhedsgrad
  • DSM-IV: Sværhedsgrad blev ikke specificeret klart.
  • DSM-5: Introducerer specifikationer for mild, moderat og svær ADHD baseret på antallet af symptomer og graden af funktionsnedsættelse.

     

  1. Underkategorier af ADHD
  • DSM-IV: Beskrev tre underkategorier: Overvejende uopmærksom type, overvejende hyperaktiv/impulsiv type, og kombineret type.
  • DSM-5: Beholder de samme underkategorier, men anerkender at disse typer kan ændre sig over tid hos den enkelte.

     

  1. Komorbiditet
  • DSM-IV: ADHD blev betragtet som en separat diagnose, ofte uden hensyntagen til komorbiditet.
  • DSM-5: Tillader en bredere diagnostik, hvor ADHD kan coeksistere med andre tilstande som fx autisme eller angst, hvilket bedre afspejler den kliniske virkelighed.

     

  1. Overgangen til et spektrum
  • DSM-IV: ADHD blev betragtet som en distinkt lidelse.
  • DSM-5: Betegner ADHD som en neuro-udviklingsforstyrrelse og anerkender det som en del af et spektrum af lidelser, hvilket giver en mere holistisk tilgang til diagnosticeringen.

Disse ændringer i DSM-5 har gjort det muligt for klinikere at diagnosticere ADHD med større nøjagtighed og at tilpasse behandlingen bedre til den enkeltes alder og livssituation.

Samtaler

Som psykolog kan jeg ikke byde ind  på den medicinske behandling.

Denne skal igangsættes ved psykiater eller i psykiatrien, hvorefter behandlingen kan overgå til egen læge. 

Til gengæld tilbyder jeg samtaler og vejledning om ADHD, også for pårørende. 

Læs mere på hjemmesiden.