Udredning af autisme hos voksne

Udredning af autisme hos voksne

Autisme hos voksne viser sig ofte anderledes end hos børn, primært fordi voksne har haft mere tid til at udvikle strategier til at håndtere sociale og kommunikative udfordringer.

Hvordan sociale udfordringer udspiller sig, er vidt forskelligt. Fælles er, at det er som om at de instinktive sociale færdigheder ikke fungerer optimalt. Der skal ofte tænkes logisk og analyseres, og det koster mange kræfter. Sensorisk overfølsomhed, over for lyde, lys eller berøringer ses ofte som et problem overvældende.

At stille autismediagnosen hos voksne kan være kompleks, da autisme kan overlappe med andre tilstande eller fejldiagnosticeres som disse. Overlap med ADHD ses ofte, og de er vigtige at spotte i udredningen. 

Voksne med autisme har ofte en række styrker, som præcision og detaljeorientering, som kan være særligt nyttige i visse arbejdsroller og hobbyer.

At vide om man har det eller ej, vil gøre en enorm forskel, både i bestræbelser på at indrette sig i forhold til arbejde, venner og familie, og i forhold til en positiv selvforståelse..

Læs mere om autisme hos voksne her!

Generelt om autisme her:

Autisme og ADHD – komorbiditet!

Det er essentielt at forstå samspillet mellem Autismespektrumforstyrrelser (ASF) og Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD), da dette vil have en markant indvirkning på individets daglige funktion og adfærd. ASF og ADHD overlapper ofte i symptomer, men de påvirker personen på forskellige måder, der kan både forstærke og modarbejde hinanden.

  • Forstyrret Fordybelsestrang: Mens individer med ASF ofte har en dyb trang til fordybelse og rutine, kan ADHD-introducerede impulsivitet og uopmærksomhed forstyrre denne trang, hvilket skaber frustration og stress.

  • Social Interaktion og Kommunikation: ADHD kan øge social impulsivitet, hvilket nogle gange kan være en fordel for personer med ASF, der kan have tendens til social tilbageholdenhed. Dette kan dog også resultere i sociale misforståelser og konflikter, samt udmattelse efter socialt samvær med andre (maskering og camouflering).

  • Koncentrationskonflikter: ADHD’s påvirkning på koncentrationsevnen kan gøre det svært for en person med ASF at opretholde fokus på opgaver eller aktiviteter, hvilket kan underminere deres evne til at opnå færdigheder eller fuldføre opgaver.

  • Sensorisk Overbelastning: Begge tilstande kan medføre sensorisk sensitivitet, men ADHD kan forværre denne overstimulering, hvilket gør det sværere at håndtere sensoriske input og øger behovet for sensorisk tilpasning.

  • Adfærdsregulering: Mens ASF kan medføre en præference for struktur og forudsigelighed, kan ADHD’s impulsivitet lede til uforudsigelige adfærdsudbrud, hvilket kan skabe yderligere udfordringer i håndteringen af daglige rutiner og krav.

Forståelse af disse komorbiditeter er afgørende for at kunne forstå og navigere på måder, der tager højde for både ASF og ADHD’s unikke og overlappende udfordringer.

Læs mere om komorbiditet her!

 

Udredning af kvinder med autisme

Kvindelig autisme refererer til specifikke træk og måder, hvorpå autismespektrumforstyrrelser (ASF) manifesterer sig hos kvinder og piger. Det er vigtigt at bemærke, at disse træk ofte kan variere fra de mere typisk genkendte træk, som ses hos mænd. Her er nogle nøglepunkter om kvindelig autisme:

  • Social tilpasning: Kvinder med autisme er ofte bedre til at “camouflere” eller skjule deres sociale og kommunikative vanskeligheder sammenlignet med mænd. Dette kan indebære at efterligne social adfærd, holde scripts for samtaler eller undertrykke autistiske træk.
  • Senere diagnose: På grund af deres evne til at tilpasse sig sociale normer og camouflere deres udfordringer, bliver mange kvinder ofte diagnosticeret senere i livet end mænd. Dette kan føre til en række uopdagede og uunderstøttede udfordringer gennem barndom, ungdom og voksenliv.
  • Interesser og fokus: Kvinder med autisme kan have intense og dybtgående interesser, men disse er ofte mere socialt acceptable eller subtile sammenlignet med typiske “maskuline” interesser (som tog eller tekniske emner), hvilket kan gøre dem mindre iøjnefaldende.
  • Følelsesmæssige og sensoriske udfordringer: Kvinder på autismespektret kan opleve høj sensitivitet over for sensoriske inputs såsom lyde, lys eller berøringer, samt intense følelsesmæssige reaktioner og angst.
  • Risiko for andre tilstande: Der er en højere forekomst af samtidige tilstande som angst, depression og spiseforstyrrelser blandt kvinder med autisme.

Det er vigtigt med en øget bevidsthed og forståelse af, hvordan autisme kan se anderledes ud hos kvinder, så flere kan få den støtte og de interventioner, der er behov for.

Læs mere om den kvindelige autisme her!

Udredning autisme psykolog
 
 

Fra Aspergers til autismeprofil

– om skiftet fra diagnosekategori til individuel forståelse

 
Da Aspergers syndrom blev optaget som officiel diagnose i 1994 i DSM-IV, skabte det rum for anerkendelse af en gruppe mennesker, der tydeligvis havde autistiske træk, men ofte klarede sig uden større sproglige eller kognitive vanskeligheder. Diagnosen blev hurtigt udbredt – og for mange blev den både en forklaring og en identitet.
 
Men i dag er Aspergers syndrom ikke længere en selvstændig diagnose. Med overgangen til DSM-5 (2013) og senest ICD-11 (2022) er det erstattet af den bredere betegnelse autismespektrumforstyrrelse (ASF). Det har givet anledning til både faglig debat og identitetsmæssige overvejelser. I stedet for faste underkategorier er fokus nu rettet mod den enkeltes autismeprofil – en mere nuanceret beskrivelse af styrker, udfordringer og behov.
 

Fra kategorier til spektrum

 
Tidligere sondrede man mellem forskellige typer af autisme: infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom m.fl. Det gav en vis overskuelighed – men skjulte samtidig den store variation inden for grupperne og skabte grænser, der i praksis var vanskelige at opretholde.
 
Mennesker med Aspergers syndrom blev ofte beskrevet som “højtfungerende”, men sådanne begreber er problematiske. De overser kontekstens betydning: En person kan fremstå velfungerende i én sammenhæng, men være dybt belastet i en anden.
 
Ved at samle diagnoserne i én spektrumforstyrrelse åbnes der i stedet op for at beskrive hvordan autismen kommer til udtryk hos den enkelte.
 

Hvad er en autismeprofil?

 
En autismeprofil er ikke en diagnose i sig selv, men en faglig og ofte narrativ beskrivelse af den enkeltes måde at fungere på – med udgangspunkt i autistiske træk.
 
En sådan profil kan fx indeholde oplysninger om:
 
Social kommunikation og samspil: Hvordan indgår personen i relationer? Er der behov for struktur, direkte sprog, faste rammer?
 
Sensorisk bearbejdning: Er der hyper- eller hyposensitivitet ift. lyd, lys, berøring?
 
Eksekutive funktioner og behov for forudsigelighed: Hvordan håndteres skift, planlægning, overblik?
 
Særlige interesser og fokuseret viden: Hvilke emner skaber mening og energi?
 
Strategier for at maskere vanskeligheder: I hvilket omfang forsøger personen at skjule sine udfordringer, og hvad koster det?
 
 
En autismeprofil giver plads til kompleksitet og variation og kan være et redskab til at formidle behov for støtte, hensyn og tilpasninger – uden at placere individet i en snæver kategori.
 

Identitet og sprog

 
Selvom Aspergers syndrom som diagnose er udfaset, identificerer mange sig fortsat med begrebet “Asperger”. For nogle rummer ordet en historie om anerkendelse og forklaring. For andre vækker det ubehag pga. forbindelsen til Hans Aspergers kontroversielle baggrund.
 
Overgangen til begrebet autismeprofil kan ses som et forsøg på at træde et skridt væk fra kategorier og diagnoser som identitetsmarkører – og i stedet tale om individuelle funktionsmåder.
 
 
Skiftet fra Aspergers til autismeprofil markerer en bevægelse mod mere individualiseret tænkning. Det handler ikke kun om diagnosemanualer, men om at møde mennesker med respekt for forskellighed. Hvor en diagnose sætter en ramme, åbner en profil for nuancer.
 
En autismeprofil siger ikke hvad man er – men hvordan man er. Og måske er det præcis dét, der er brug for.
 
Psykolog - autoriseret og erfaren!


Jeg er certificeret i brugen af ADOS-2 og RAADS-R.  Min tilgang er personlig og skræddersyet til dine behov, hvilket sikrer en præcis og meningsfuld vurdering.

Med mange års erfaring tilbyder jeg grundige og officielt anerkendte udredninger af autismespektrumforstyrrelser.  Hos mig skal du kun forholde dig til én person gennem hele processen, hvilket skaber kontinuitet og tryghed.  

Wilson – en populær gæst i klinikken!

Han er en flink og rolig hund.

Han er endnu ikke autoriseret,

men har tavshedspligt.

Psykolog hund - ikke autoriseret

Udredning af autisme – trin for trin

Du behøver ikke forberede noget forud for den første samtale – jeg sørger for at indhente de relevante oplysninger.

Som led i forløbet bliver du som regel bedt om at udfylde et online spørgeskema, som du nemt kan tilgå hjemmefra via computer eller telefon.

Resten finder vi ud af sammen – skridt for skridt.

En udredning omfatter typisk 2-4 samtaler.

Udredning af autisme hos voksne

Efter et langt tilløb, fik jeg endelig taget mod til mig. Selvom jeg inderst inde godt vidste hvad diagnosen ville være, var det en kæmpe lettelse at få afklaring i en professionel udredning. Jeg valgte at tage et opfølgende forløb, for at komme overens med forandringer og udfordringer. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp jeg har fået – og for den ro forløbet har givet mig.

Jane

Fra første sekund følte jeg mig godt tilpas. Normalt ville jeg blive skrækslagen over at have fornemmelsen af at være kigget lige igennem, men her var det faktisk behageligt, og forbundet med stor følelse af accept og selvaccept.

Bent

I samråd med min sagsbehandler valgte jeg at springe den umuligt lange ventetid i det offentlige over, og selv betale for en udredning. Hun sagde god for en udredning fra Kaj, og har givet udtryk for at være imponeret over, hvor brugbar den udredning har været i forhold til mit resourceforløb.

Anne Marie

 

 

- første skridt - uden binding!

- måske de bedste 1000 kr du nogensinde bruger på dig selv!

Book en tid til en indledende samtale!

– tag gerne en pårørende med!