Artikler og faglige bidrag

Publicerede artikler med afsæt i psykologisk praksis

Her har jeg samlet artikler og andre faglige bidrag med afsæt i mit arbejde som psykolog. Teksterne kredser især om autisme, ADHD, AuDHD, regulering og psykologisk forståelse hos voksne.
Flere af teksterne er oprindeligt publiceret i faglige eller andre redaktionelle sammenhænge. Hvor det er tilfældet, fremgår den oprindelige publicering ved den enkelte tekst.

Når autisme og ADHD optræder sammen, er der ofte mere på spil end summen af to diagnoser

En klinisk ramme fra praksis om skiftende dominans, tids-ustabilitet og behovet for selvoverbærenhed.

Artiklen undersøger, hvordan autisme og ADHD hos samme person kan komme til udtryk gennem skiftende og undertiden modsatrettede behov. Med afsæt i klinisk praksis præsenteres en forståelsesramme med begreber som skiftende dominans, tids-ustabilitet og selvoverbærenhed.

Rammen er tænkt som et tilbud om et sprog, der sammen med den enkelte kan bruges til at undersøge variationer i behov, belastning og funktion – snarere end som en generel forklaring på, hvordan mennesker med AuDHD fungerer.

Læs artiklen →

En tidligere version af forståelsesrammen er publiceret som fagkronik i Dansk Psykolog Forenings fagmagasin P.

ICD-11 og autisme: Hvad betyder ændringen for selvforståelsen og for sproget?

Om hvad der kan gå tabt – og hvad der kan vindes – når Asperger forsvinder som diagnose, og autisme forstås som et spektrum.

Artiklen undersøger, hvad der sker, når en velkendt diagnostisk betegnelse forsvinder. ICD-11 giver mulighed for en mere nuanceret beskrivelse af forskellige profiler inden for autismespektret – men samtidig kan et begreb, som for nogle har givet genkendelse, selvforståelse og et fælles udgangspunkt i mødet med andre, gå tabt.

Med Asperger som eksempel undersøger artiklen spændingsfeltet mellem diagnostisk præcision og menneskelig forståelse: Hvordan bevarer vi forskellene, selvforståelsen og muligheden for at gøre sig forståelig for andre, når de gamle kategorier erstattes af et bredere spektrum?

Læs artiklen →

En tidligere version af artiklen er publiceret hos Autismeforeningen i januar 2026.

Når forskellighed bliver fælles arbejde

Om regulering og forskelligheder i fælles menneskelige mekanismer i heterogene grupper.

Artiklen tager afsæt i arbejdet med grupper og undersøger, hvordan forskellighed ikke kun kan være en udfordring, men også en ressource i fælles regulering. Undervejs introduceres blandt andet begrebet vikarierende selvoverbærenhed og perspektiver på, hvordan mennesker kan låne regulering og rummelighed hos hinanden.

Læs artiklen →

Oprindeligt publiceret i Specialpædagogen, nr. 1, 2026, 46. årgang.

Forord: AuDHD – når autisme og ADHD mødes i et kvindeliv

Forord til Marianne Norbye de Paolis bog om AuDHD hos kvinder.

Bogen beskriver AuDHD indefra og giver sprog til nogle af de spændinger, der kan opstå, når autistiske og ADHD-relaterede behov mødes i det samme menneske. I forordet skriver jeg om betydningen af genkendelse, selvforståelse og et sprog for erfaringer, som tidligere kan have været vanskelige at få hold på.

Læs forordet →

Forord til Marianne Norbye de Paolis bog AuDHD – når autisme og ADHD mødes i et kvindeliv. Forordet indgår også i den engelsksprogede udgave.