Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Autisme hos voksneAutisme hos voksne viser sig ofte anderledes end hos børn. Primært fordi voksne har haft mere tid til at udvikle strategier til at håndtere sociale og kommunikative udfordringer.
Nogle voksne med autisme kan have vanskeligheder med social interaktion . De kan foretrække ensomhed eller har specifikke rutiner, de følger nøje. De kan også opleve sensorisk overfølsomhed, hvor visse lyde, lys eller berøringer er overvældende.
At stille autismediagnosen hos voksne kan være kompleks,. Autisme kan overlappe med andre tilstande eller fejldiagnosticeres som disse. Overlap med ADHD ses ofte, og de er vigtige at spotte i udredningen.
Voksne med autisme har ofte en række styrker, som præcision og detaljeorientering, som kan være særligt nyttige i visse arbejdsroller og hobbyer.
Vigtigst af alt er det at anerkende, at hver person med autisme er unik, og støttebehovet kan variere betydeligt.
Kvinder med autisme vil opleve deres diagnose anderledes end mænd,. Dette gør ofte deres symptomer sværere at identificere og diagnosticere. Kvindelige autister har ofte bedre sociale færdigheder og kan maskere deres symptomer ved at efterligne andres adfærd og udtryk. Dette kan føre til forsinkede diagnoser, da deres autistiske træk ikke nødvendigvis passer ind i de traditionelle diagnostiske kriterier, som ofte er baseret på mandlige præsentationer af autisme.
Kvinder med autisme kan være meget opmærksomme på sociale normer. De gøre en stor indsats for at passe ind, hvilket kan være udmattende og føre til øget stress og angst. Deres interesser kan også adskille sig fra de typisk stereotype interesser, der ses hos mænd med autisme, og kan i stedet fokusere på områder som kunst, litteratur eller dyr.
Sensoriske følsomheder er også almindelige hos kvinder med autisme. De kan opleve overvældende reaktioner på lyde, lys eller berøring. De kan have en stærk præference for rutiner og struktur og kan føle sig overvældede af forandringer eller uforudsigelige situationer.
Socialt kan kvinder med autisme opleve vanskeligheder med at etablere og opretholde relationer. De kan føle sig ensomme og misforståede, selv i selskab med andre, på grund af deres anderledes måde at tænke og opleve verden på. Disse udfordringer kan forstærkes af en manglende forståelse fra omgivelserne og et samfund, der ikke altid er indrettet til at imødekomme deres behov.
Det er vigtigt at anerkende og forstå disse forskelle for at kunne give passende støtte og interventioner, der kan hjælpe kvinder med autisme til at trives og leve et tilfredsstillende liv.
For de fleste med ASF vil der være tale om yderligere belastninger i forhold til parforhold og familier, især når der kommer børn ind i billedet. Personer med ASF har ofte særlige behov for at være alene og trække sig tilbage for at håndtere sensorisk overbelastning og social udmattelse. Når disse behov ikke kan opfyldes, kan det føre til øget stress og frustration.
I et parforhold kan manglende forståelse eller kommunikationsproblemer skabe spændinger, da den ene partner måske ikke forstår den andens behov for alene tid eller de udfordringer, ASF medfører. Når der er børn i familien, kan kravene til konstant opmærksomhed og omsorg overstige, hvad en person med ASF kan håndtere uden at få tid til at lade op. Dette kan resultere i nedsmeltninger, hvor personen oplever en intens følelsesmæssig og sensorisk overbelastning, der kan manifestere sig som vrede, gråd eller tilbagetrækning.
Disse udfordringer kræver ofte en betydelig indsats fra både personen med ASF og deres partner eller familie for at finde måder at skabe balance og forståelse i forholdet. Det kan være nødvendigt med ekstra støtte, såsom terapi eller rådgivning, for at udvikle strategier til at håndtere stress og kommunikere effektivt. Det er afgørende at anerkende og respektere behovene hos den person med ASF, samtidig med at man finder praktiske løsninger til at imødekomme familiens krav og forventninger.
Læs om mulighederne for parterapi her.
I mange år var det god latin, at man ikke kunne have ASF og ADHD på samme tid. Man mente, at symptomerne var modsatrettede og derfor måtte ophæve hinanden. ASF er typisk forbundet med social tilbagetrækning, kommunikationsvanskeligheder og specifikke, intense interesser, mens ADHD ofte indebærer hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsproblemer. På grund af disse tilsyneladende modsatrettede træk, troede man, at de to diagnoser ikke kunne eksistere samtidig hos den samme person.
I dag ved vi, at det er ganske almindeligt at have begge diagnoser samtidigt, hvilket kaldes komorbiditet. Denne erkendelse har åbnet øjnene for en række komplekse og unikke udfordringer, som disse personer står overfor. For eksempel kan kombinationen af ASF og ADHD resultere i en mere kompleks symptomprofil, hvor en person både kan kæmpe med sociale interaktioner og have svært ved at opretholde opmærksomhed og kontrol over impulsiv adfærd.
Denne dobbeltdiagnose kræver en specialiseret tilgang til behandling og støtte, da de traditionelle metoder til at håndtere enten ASF eller ADHD alene ofte ikke er tilstrækkelige. Det understreger vigtigheden af en holistisk og individuelt tilpasset indsats for at hjælpe disse personer med at navigere deres daglige liv og opnå bedst mulige trivsel.
Samtidig tilstedeværelse af autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og ADHD kan være udfordrende, da begge tilstande påvirker hjernens udvikling og funktion. Børn og voksne med begge diagnoser oplever ofte mere udtalte symptomer og vanskeligheder sammenlignet med dem, der kun har én af disse tilstande.
ASF og ADHD deler flere kendetegn, som kan komplicere diagnosen, såsom udfordringer med opmærksomhed, sociale færdigheder, impulsivitet og hyperaktivitet. Personer med begge diagnoser kan også have øget risiko for komorbide tilstande, som angst og depression.
Der er behov for en tværfaglig tilgang i udredning og behandling, da det er nødvendigt at tage højde for begge tilstandes unikke og overlappende symptomer. Behandlingen kan inkludere en kombination af medicin, adfærdsterapi og pædagogisk støtte for at hjælpe personen med at håndtere dagligdagens udfordringer.
Samlet set kræver samtidig tilstedeværelse af ASF og ADHD en omfattende og individuel tilgang for at kunne tilbyde effektiv støtte og intervention.
Tony Attwood, en anerkendt ekspert inden for autismespektrumforstyrrelse (ASF), har talt om maskering og udmattelse hos personer med ASF. Maskering refererer til den proces, hvor personer med ASF forsøger at skjule eller undertrykke deres autistiske træk for at passe ind i sociale sammenhænge. Dette kan indebære at efterligne neurotypiske adfærdsmønstre, undertrykke stimming eller forsøge at følge sociale normer, der ikke falder naturligt for dem.
Attwood beskriver, hvordan denne konstante maskering kan føre til betydelig mental og fysisk udmattelse. Det kræver enorm energi at opretholde en facade og konstant overvåge ens egen adfærd, hvilket kan resultere i, at personer med ASF føler sig udmattede og stressede, ofte uden at forstå hvorfor.
Han har også anvendt “Askepot”-metaforen til at beskrive denne oplevelse. Ligesom Askepot føler personer med ASF, der maskerer, at de lever et dobbeltliv: et, hvor de forsøger at passe ind i en verden, der ikke forstår deres sande selv, og et andet, hvor de kan være sig selv, men kun i de få øjeblikke, hvor de er alene eller sammen med mennesker, de føler sig trygge hos. Denne dualitet kan føre til en dyb følelse af isolation og udmattelse, når “klokken slår midnat”, og de ikke længere kan opretholde maskeringen.
Dertil kommer en eksistentiel krise, hvor man har følelsen af at være forkert og burde være som de andre, men ikke kan finde ud af det. Denne følelse af at være anderledes og ude af stand til at leve op til sociale forventninger kan føre til alvorlige psykiske problemer, såsom depression og nedsmeltninger. Disse udfordringer kan blive så overvældende, at de kræver langvarige, specialiserede forløb for at komme over det. Den konstante kamp for at passe ind og maskere sine sande følelser og adfærd kan forværre disse tilstande, hvilket understreger behovet for bedre forståelse og støtte til personer med ASF i alle aldre.
Må psykologer udrede?JA!
Der er stadig nogen som “mener at vide” at det kun er psykiatere som kan stille diagnoser.
Psykologers ret til at udrede og stille diagnoser
Det er vigtigt at understrege, at autorisrede psykologer er kvalificerede godkendt til at udrede og stille psykiatriske diagnoser. Allerede i 2015 blev dette slået fast i en aftale mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening: Autoriserede psykologer med relevant teoretisk baggrund og erfaring må udrede og diagnosticere.
Dansk Psykolog Forening fremhæver, at udredning og diagnosticering er en naturlig del af psykologers kliniske arbejde. Psykologers kompetencer på dette område sikres blandt andet gennem autorisationssystemet, som stiller krav om både uddannelse, praktisk erfaring og supervision.
Psykologer og psykiatere er på linje, når det gælder retten og evnen til at stille diagnoser inden for det psykiatriske område, forudsat at de nødvendige faglige kvalifikationer er til stede.
Jeg har gennem mange år arbejdet med udredning af blandt andet autismespektrumforstyrrelser i psykiatrien og har på nært hold fulgt den udvikling, som forståelsen af autismespektret har gennemgået over de seneste årtier.
Jeg er certificeret og trænet i anvendelsen af blandt andet ADOS og RAADS-R – anerkendte redskaber i autismeudredning – og har opnået en særlig indgående viden på området. Med denne baggrund er jeg fagligt velrustet til at foretage grundige, valide og officielt anerkendte udredninger for autisme hos voksne.
En autismeudredning kan give en dybere selvforståelse og dermed skabe større indre ro og accept af egne præferencer og behov. At få en forklaring på sine oplevelser og udfordringer kan være et vigtigt skridt mod øget trivsel og livskvalitet.
Udredningen kan samtidig gøre det lettere for familie, venner og andre nære relationer at forstå dine reaktioner og måder at interagere på. Dette kan styrke relationerne og gøre samværet mere ubesværet og respektfuldt.
I uddannelses- og arbejdssammenhænge kan en udredning åbne for muligheder for nødvendige tilpasninger. Ved at justere rammer, arbejdsopgaver og læringsformer, så de understøtter din måde at forarbejde information på, kan hverdagen blive mindre belastende og mere overskuelig.
Alt i alt kan en autismeudredning bidrage til en mere tilpasset, støttende og bæredygtig tilværelse.
Mennesker med autisme udvikler ofte gennem livet strategier til at maskere deres autistiske træk. Maskering kan være både bevidst og ubevidst og handler om at tilpasse sig sociale normer, så man fremstår mere “neurotypisk”. Det kan indebære at efterligne andres mimik, stemmeføring eller sociale adfærd, at undertrykke behov for pauser og sansero, eller at følge indlærte sociale “manuskripter” i stedet for at handle spontant.
Maskering kan på kort sigt være en effektiv overlevelsesstrategi, men har en høj pris. Mange oplever, at de bruger uforholdsmæssigt meget energi på at opretholde en facade, hvilket kan føre til udmattelse, stress og det, der ofte beskrives som autistic burnout.
Et mindre belyst fænomen er selvmaskering. Hvor almindelig maskering er rettet mod omgivelserne, handler selvmaskering om at skjule eller benægte sine autistiske træk over for sig selv. Det kan ske på flere måder:
Ved at forklare vanskeligheder gennem fejlagtige selvfortællinger (“jeg er doven”, “jeg er socialt inkompetent”).
Ved at identificere sig så stærkt med tilpasningsstrategierne, at de opleves som ens egentlige personlighed.
Ved at tilsidesætte eller ignorere egne behov (for struktur, sanseaflastning eller pauser) i en grad, så man mister kontakten til sin egen oplevelse.
Ved at leve efter et “lånt manuskript”, hvor man tilpasser sig andres forventninger uden at opdage, at man mister kontakten til sin egen kerne.
Selvmaskering kan føre til et oplevet falsk selv, hvor personen gennem årene har internaliseret omgivelsernes normer og krav i en sådan grad, at de fremstår som indre sandheder. Når diagnosen senere i livet sættes, beskriver mange en stærk genkendelse – som om puslespillet endelig lægges færdigt – og en ny forståelse af, hvorfor de tidligere har følt sig forkerte eller utilstrækkelige.
I forskningslitteraturen bruges ofte begrebet “camouflaging of autistic traits”, som kan opdeles i external strategies (ydre tilpasning i sociale sammenhænge) og internal strategies (indre undertrykkelse eller benægtelse af autistiske træk). I forlængelse heraf er begreber som “self-silencing” (at tie egne behov ihjel), “internalised ableism” (at overtage samfundets negative holdninger til neurodiversitet og rette dem mod sig selv), og “false self” (et konstrueret selvbillede, der dækker over den egentlige oplevelse af sig selv) relevante.
Oversat til en dansk sammenhæng kan man tale om:
Camouflaging → maskering/tilpasning
External strategies → udadrettede strategier
Internal strategies → indadrettede/indre strategier
Self-silencing → selv-tilintetgørelse i sproget / tavshed om egne behov
Internalised ableism → internaliseret funktionsnedsættelsesfordom
False self → falsk selv
At forstå både maskering og selvmaskering kan åbne for en dybere selvaccept og for muligheden for at indrette livet på en måde, hvor kræfterne bruges på det, der giver mening – i stedet for på at opretholde en facade over for både andre og sig selv.
Det lyder måske lidt pudsigt at tale om kvindelig autisme hos mænd. Som om man kunne købe den i forskellige varianter – ”en klassisk herremodel” og ”en lidt mere diskret damemodel”. Men i forskningen bruges betegnelsen female autism phenotype netop ikke som en biologisk kategori, men som en beskrivelse af et bestemt mønster: en autismeprofil, hvor maskering, kamouflering og tillærte sociale færdigheder spiller en stor rolle.
Traditionelt har man forstået autisme ud fra et ”mandligt” udgangspunkt: de tydelige træk, de åbenlyse sociale vanskeligheder og de klassiske særinteresser. Men efterhånden har man opdaget, at mange – især kvinder, men også mænd – har udviklet en helt anden strategi: de skjuler, tilpasser og imiterer, og de bruger enorme kræfter på at fremstå sociale og velfungerende.
Resultatet er ofte det samme: overforbrug af energi, udmattelse og risiko for udbrændthed. Forskellen ligger i det ydre udtryk. Hvor den klassiske profil er synlig, er den kamouflerede mere skjult – og derfor let at overse.
Så når man taler om ”kvindelig autisme hos mænd”, peger man i virkeligheden på, at også mænd kan have denne kamouflerede profil. Det gør ikke betegnelsen mindre besynderlig – men det minder os om, at autisme ikke altid følger de skabeloner, vi forventer.
en overset faktor i udredning og vurdering af funktionsniveau
Udredning af autismespektrumforstyrrelser forudsætter en grundig vurdering af, hvordan personen fungerer i forskellige livsområder. Det sker ofte gennem interview, observation og selvrapporteringsskemaer. I denne sammenhæng er det afgørende at være opmærksom på, at nogle personer med autisme kan have et funktionsniveau, der i høj grad afhænger af tilstedeværelsen af én nær og tryg anden. Dette kan have direkte betydning for, hvordan de svarer på spørgsmål og vurderer egne vanskeligheder.
Når man undersøger aktuelle symptomer og kendetegn, kan der være stor forskel på, om personen forestiller sig sin nuværende situation med den nære anden intakt, eller forestiller sig, hvordan det ville være uden denne relation. Dette aspekt er sjældent adresseret eksplicit i hverken screeningsredskaber eller diagnostiske interviews, men kan have fundamental betydning for en retvisende vurdering.
Attachment-baserede kompensationsstrategier
I nyere litteratur beskrives det, hvordan særligt kvinder med autisme kan kompensere for sociale vanskeligheder ved at knytte sig tæt til én bestemt person, som de bruger som en social og emotionel regulator. Den nære relation giver mulighed for tryghed og struktur, hvilket kan mindske oplevelsen af social kaos. Dette beskrives blandt andet i studier af Tchanturia og Mandy, hvor begrebet “attachment-based compensation” anvendes.
Social afhængighed og relationel stilladsfunktion
Hull og kolleger har introduceret begreber som “social dependency masking” og “relational scaffolding”. Her beskrives det, hvordan autistiske personer kan opretholde tilsyneladende god social funktion gennem kontinuerlig guidning, aflastning eller oversættelse fra en særlig partner eller pårørende. Uden denne relation kan personen opleve betydeligt funktionsfald, hvilket ofte kun bliver tydeligt ved fx adskillelse, skilsmisse eller flytning.
Interpersonelle beskyttelsesstrategier og reguleringsbehov
Enkelte personer på spektret udvikler strategier, hvor en nær andens tilstedeværelse reducerer sensorisk overstimulering og mental overbelastning. Dette ses især hos personer med udtalte vanskeligheder ved selvstændig regulering og behov for forudsigelighed. Den nære anden fungerer som en slags buffer mod verden, og tab eller fravær af vedkommende kan udløse autistisk sammenbrud (burnout).
Primær tilknytning som kompensatorisk struktur
Nogle faglige beskrivelser peger på, at visse personer med ASF udvikler en meget intensiv tilknytning til en primær person, som bliver central for deres evne til at overskue og strukturere dagligdagen. Dette kan minde om tilknytningsmønstre, men adskiller sig ved at have karakter af ekstern mental struktur snarere end affektiv regulering alene.
Konklusion
Ved udredning af autismespektrumforstyrrelser er det centralt at identificere, om en persons nuværende funktion understøttes i betydelig grad af en relationel struktur. Både interview og spørgemateriale bør så vidt muligt suppleres med spørgsmål, der afdækker, hvordan personen ville fungere uden denne relation. Det relationelle fundament kan skjule reel belastning og bidrage til, at vanskeligheder undervurderes. Anerkendelse af disse dynamikker kan bidrage til mere nuancerede, retvisende udredninger og tilrettelæggelse af støtte, der er robust over for relationelle skift.
Forskellene og overlap mellem autisme og demens hos personer lidt oppe i årene kan være både subtile og betydningsfulde – især når det gælder differentiering i en klinisk sammenhæng. Her er en gennemgang med fokus på ligheder, forskelle og diagnostiske faldgruber.
Domæne | Autisme | Demens |
Debutalder | Før 3 år | Typisk efter 45-65 år |
Forløb | Stabilt/mildt fluktuerende | Progredierende, tiltagende funktionstab |
Hukommelse | Intakt langtidshukommelse, evt. vanskeligheder med arbejdshukommelse | Svækket korttidshukommelse og læring, især ved Alzheimers |
Sygdomsindsigt | Ofte høj eller delvis | Ofte nedsat eller fraværende |
Sanseforstyrrelser | Hyppige og centrale | Sjældne, medmindre hallucinationer forekommer (fx Lewy Body demens) |
Interesseområder | Indsnævrede, intense særinteresser | Sjældne, ofte manglende engagement ved demens |
Det er helt centralt at afklare, om symptombilledet skyldes livslange autistiske træk, der først nu er blevet genstand for opmærksomhed – eller om der er tale om en degenerativ proces. En omhyggelig udredning med fokus på både udviklingshistorik og aktuelt funktionsniveau er nødvendig for at adskille disse.
Mennesker med autisme og/eller ADHD oplever ofte, at det kræver ekstra kræfter at skabe og opretholde struktur i hverdagen. Mange kæmper med eksekutive funktioner som planlægning, organisering, overblik og prioritering – og her kan en bullet journal være et enkelt, men effektivt redskab.
En bullet journal (BuJo) er et håndskrevet system til at holde styr på opgaver, planer, tanker og mål – udviklet af den amerikanske designer Ryder Carroll. Systemet bygger på enkle principper, som kan tilpasses individuelt og udvikles over tid.
Den grundlæggende idé er, at du samler alt ét sted – kalender, to-do-lister, noter, refleksioner, ideer og vigtige datoer. Det hele organiseres ved hjælp af symboler, opgavelister, tidslinjer og tematiske sider (kaldet collections).
Bullet journalen er særligt velegnet fordi:
Den skaber visuel og mental struktur
Den kan tilpasses individuelle behov og interesser
Den hjælper med at prioritere og fastholde overblik
Den støtter arbejdshukommelse og selvregulering
Den kan kombineres med farver, tegninger, skemaer og andet visuelt, som gør det lettere at fastholde motivation og engagement
Mange med ADHD bruger bullet journalen til at fange og fastholde idéer, håndtere impulsivitet og strukturere hverdagen, så det bliver lettere at navigere uden at miste overblikket.
Mange med autisme bruger bullet journalen til at planlægge detaljeret, forberede sig mentalt på kommende begivenheder og minimere usikkerhed, hvilket kan mindske stress og sansemæssig overbelastning.
Fælles er behovet for forudsigelighed, fleksibel struktur, og et redskab som kan udvikles i eget tempo.
Det kræver ikke andet end en notesbog og en kuglepen at komme i gang. Der findes masser af inspiration online, men det vigtigste er, at det bliver dit eget system – og ikke et præstationsprojekt.
1. Hvad er PDA?
PDA står for Pathological Demand Avoidance – på dansk ofte omtalt som ekstrem kravundgående adfærd. Begrebet blev første gang introduceret af den britiske psykolog Elizabeth Newson i 1980’erne. PDA er ikke en formel diagnose i ICD-10, ICD-11 eller DSM-5, men anvendes klinisk som en profil inden for autismespektret, særligt i Storbritannien.
Kernetræk ved PDA:
Ekstrem modstand mod dagligdags krav og forventninger – ikke kun store eller uvante krav.
Strategisk og socialt motiveret undgåelsesadfærd (manipulation, rollespil, udsættelse, benægtelse).
Overfladisk social kompetence, der dog ofte skjuler en grundlæggende anderledes social forståelse.
Markant stemningssvingende, angstpræget og kontrollerende adfærd.
Stor kreativitet i undgåelsesstrategier.
Præference for rollespil eller fiktive identiteter.
Oplevelse af tab af autonomi som følelsesmæssigt overvældende eller truende.
2. Sammenhæng med autisme:
PDA betragtes af mange fagfolk som en underprofil inden for ASF (autismespektrumforstyrrelse). Personer med PDA opfylder generelt kriterierne for ASF, men viser en særlig form for reaktivitet og kontrolproblematik, ofte centreret omkring kravundgåelse og autonomibehov. Visse elementer, som f.eks. den sociale strategi eller kreative rolleleg, adskiller sig fra de mere typiske præsentationer af autisme.
3. Debat og kritik:
PDA er ikke universelt anerkendt. Kritikken går bl.a. på, at begrebet:
ikke har tydelige afgrænsningskriterier.
kan overlappe med andre tilstande som f.eks. tilknytningsforstyrrelser, oppositional defiant disorder (ODD), angst, traumer og ADHD.
i værste fald risikerer at blive en beskrivende etiket snarere end en diagnostisk brugbar kategori.
Der mangler stadig omfattende forskning, særligt uden for Storbritannien, og PDA nævnes ikke i ICD-11.
4. Klinisk relevans i udredning og intervention:
Mange fagpersoner oplever, at PDA-begrebet hjælper med at forstå bestemte adfærdsprofiler hos autistiske børn og voksne, som reagerer ekstremt negativt på krav – også venligt formulerede eller implicitte.
PDA kan indebære særlig høj angst og behov for kontrol, hvilket nødvendiggør en autonomi-baseret tilgang i både pædagogik og psykoterapi.
I Danmark anvendes begrebet sjældent som officiel del af udredning, men kan være nyttigt som beskrivende forståelsesramme.
5. Differentialdiagnostiske overvejelser:
PDA-lignende adfærd skal vurderes i forhold til:
Angstforstyrrelser
Tilknytningsforstyrrelser
ODD/adfærdsforstyrrelser
Traumereaktioner
ADHD (modstand pga. opmærksomhedsbelastning eller frustrerbarhed)
6. Konklusion:
PDA forstås bedst som en mulig underprofil inden for ASF med gennemgribende kravundgående adfærd, ofte præget af angst og autonomibehov. Det er ikke en selvstændig diagnose, men kan være klinisk nyttig som forståelsesramme, når klassisk autismebeskrivelse ikke indfanger den adfærdsmæssige kompleksitet.
Ønskes en kortere version, eller formulering målrettet klient, skole eller jobcenter, laver jeg det gerne.
PDA står for Pathological Demand Avoidance og beskriver en særlig måde at være i verden på, hvor selv små og velmenende krav kan opleves som truende eller uoverstigelige. Mange kvinder med autisme genkender sig selv i denne profil – men får det sjældent formuleret, fordi deres strategi for at håndtere krav ofte er subtil, kompleks og socialt indpakket.
I modsætning til den mere klassiske autismeprofil, som ofte identificeres hos drenge og mænd, kommer kravundgåelsen hos kvinder med PDA sjældent til udtryk som direkte modstand. I stedet ses:
Socialt acceptable måder at undgå krav – fx ved at tage ansvar for andres behov i stedet for egne, påtage sig hjælperroller, eller blive ’den perfekte elev’ for at undgå konflikt.
Langtidsholdbare masker – hvor kvinden tilpasser sig omgivelsernes forventninger på bekostning af egen trivsel, ofte med øget angst og udmattelse til følge.
Kreative strategier – som f.eks. at påtage sig en anden rolle (“hvis jeg leger, at jeg er underviseren, kan jeg bedre klare opgaven”) eller at finde komplekse forklaringer og undskyldninger for at udskyde det, der opleves som pres.
Sara, 35 år, har altid været vellidt og anerkendt for sin hjælpsomhed. Hun er dog konstant udmattet og kæmper med lavt selvværd, fordi hun ikke føler, hun kan sige nej. Bag den flinke facade ligger en dyb følelse af pres og tab af autonomi – hun undgår krav ved at gøre sig uundværlig, men betaler prisen i form af angst og indre uro.
Line, 24 år, var en dygtig og vellidt gymnasieelev, men da hun begyndte på universitetet, begyndte tingene gradvist at gå i stå. Hun blev væk fra undervisningen, havde svært ved at læse pensum og begyndte at få fysiske symptomer som kvalme og migræne, især om morgenen. Hun beskriver det som en “blokering” – så snart noget bliver et krav, mister hun evnen til at handle, også selvom det er noget, hun egentlig gerne vil. Hun bruger enorm energi på at finde på plausible grunde til ikke at deltage, men føler sig samtidig fanget og forkert.
Rikke, 42 år, har været i utallige forløb for stress, angst og depression, men oplever ikke, at noget hjælper. Hun føler sig konstant overvåget og på vagt i sociale sammenhænge. Ingen har nogensinde spurgt til, hvordan hun har det med forventninger – hun siger selv: “Jeg vil gerne, men jeg kan ikke, når nogen beder mig om det. Så låser jeg fuldstændig.”
PDA er endnu ikke en officiel diagnose, og mange fagfolk er ikke bekendt med profilen. Samtidig passer kvinders måde at camouflere kravundgåelse på dårligt med de klassiske forestillinger om autisme. De bliver ofte i stedet mødt med:
Forklaringer som “du er for følsom”, “du skal bare lære at sige fra”, “du er en pleaser”.
Diagnoser som angst, depression eller personlighedsforstyrrelse – uden at det bagvedliggende mønster identificeres.
Når kravundgåelse er et centralt træk, hjælper det sjældent at presse på med struktur, mål og motivation. Det, der virker, er:
Forudsigelighed og frivillighed – med mulighed for at vælge til og fra uden straf.
Indflydelse og autonomi – så personen ikke oplever at miste kontrollen over eget liv.
Trygge relationer uden forventningspres – hvor der kan opstå tillid nok til gradvist at udvide handlingsrummet.
At forstå sig selv eller sit barn ud fra en PDA-profil kan give ny mening og afmystificere et liv præget af kontrolkampe, stress og indre sammenbrud. Mange kvinder oplever det som en lettelse at få sat ord på deres mønstre – og at se, at det ikke handler om vilje, dovenskab eller karakter.
Mange voksne med autisme (ASF) eller ADHD oplever gennem livet perioder med stress og udmattelse. Når begge diagnoser er til stede, ser vi ofte, at belastningerne bliver endnu tydeligere – og at risikoen for egentlige stressnedbrud øges.
Personer med ADHD kæmper ofte med eksekutive vanskeligheder – det kan handle om at organisere opgaver, bevare overblik, styre tid og skifte mellem aktiviteter. Når kravene hober sig op, skaber det let oplevelsen af konstant pres og utilstrækkelighed. Mange med ADHD beskriver, at de hurtigere end andre rammes af udmattelse eller udbrændthed i arbejdslivet.
For personer med autisme er stress ofte knyttet til sensorisk overbelastning, sociale krav og behovet for at tilpasse sig omgivelser, der sjældent føles naturlige. Mange bruger meget energi på at ”maskere” – altså at skjule vanskeligheder eller forsøge at efterligne andres sociale adfærd. Maskering kan fungere på kort sigt, men fører på længere sigt ofte til høj indre stress og det, man kalder autistisk burnout: en tilstand af udmattelse, lavere funktionsniveau og behov for tilbagetrækning.
Når de to tilstande er til stede samtidigt, forstærker de hinanden. ADHD-symptomerne kan gøre det svært at styre krav og deadlines, mens autistiske træk betyder, at uforudsigelighed og overstimulation hurtigt bliver overvældende. Resultatet er, at risikoen for stressnedbrud bliver markant større.
Det vigtigste skridt i mødet med mennesker, der har både autisme og ADHD, er forståelse. At se, hvordan de to tilstande tilsammen skaber en særlig sårbarhed, giver mulighed for at forstå stressreaktioner som naturlige og forudsigelige – ikke som svaghed.
Når omgivelserne forstår denne sammenhæng, bliver det lettere at skabe rammer, der tager højde for behovene. Det kan være i familien, på arbejdspladsen eller i samfundet som helhed. Anerkendelse af udfordringerne giver ikke alene lettelse, men åbner også for, at den enkelte kan bruge sine ressourcer mere bæredygtigt og med større trivsel.
