Autisme hos voksneAutisme hos voksne viser sig ofte anderledes end hos børn. Primært fordi voksne har haft mere tid til at udvikle strategier til at håndtere sociale og kommunikative udfordringer.
Nogle voksne med autisme kan have vanskeligheder med social interaktion . De kan foretrække ensomhed eller har specifikke rutiner, de følger nøje. De kan også opleve sensorisk overfølsomhed, hvor visse lyde, lys eller berøringer er overvældende.
At stille autismediagnosen hos voksne kan være kompleks,. Autisme kan overlappe med andre tilstande eller fejldiagnosticeres som disse. Overlap med ADHD ses ofte, og de er vigtige at spotte i udredningen.
Voksne med autisme har ofte en række styrker, som præcision og detaljeorientering, som kan være særligt nyttige i visse arbejdsroller og hobbyer.
Vigtigst af alt er det at anerkende, at hver person med autisme er unik, og støttebehovet kan variere betydeligt.
Kvinder med autisme vil opleve deres diagnose anderledes end mænd,. Dette gør ofte deres symptomer sværere at identificere og diagnosticere. Kvindelige autister har ofte bedre sociale færdigheder og kan maskere deres symptomer ved at efterligne andres adfærd og udtryk. Dette kan føre til forsinkede diagnoser, da deres autistiske træk ikke nødvendigvis passer ind i de traditionelle diagnostiske kriterier, som ofte er baseret på mandlige præsentationer af autisme.
Kvinder med autisme kan være meget opmærksomme på sociale normer. De gøre en stor indsats for at passe ind, hvilket kan være udmattende og føre til øget stress og angst. Deres interesser kan også adskille sig fra de typisk stereotype interesser, der ses hos mænd med autisme, og kan i stedet fokusere på områder som kunst, litteratur eller dyr.
Sensoriske følsomheder er også almindelige hos kvinder med autisme. De kan opleve overvældende reaktioner på lyde, lys eller berøring. De kan have en stærk præference for rutiner og struktur og kan føle sig overvældede af forandringer eller uforudsigelige situationer.
Socialt kan kvinder med autisme opleve vanskeligheder med at etablere og opretholde relationer. De kan føle sig ensomme og misforståede, selv i selskab med andre, på grund af deres anderledes måde at tænke og opleve verden på. Disse udfordringer kan forstærkes af en manglende forståelse fra omgivelserne og et samfund, der ikke altid er indrettet til at imødekomme deres behov.
Det er vigtigt at anerkende og forstå disse forskelle for at kunne give passende støtte og interventioner, der kan hjælpe kvinder med autisme til at trives og leve et tilfredsstillende liv.
For de fleste med ASF vil der være tale om yderligere belastninger i forhold til parforhold og familier, især når der kommer børn ind i billedet. Personer med ASF har ofte særlige behov for at være alene og trække sig tilbage for at håndtere sensorisk overbelastning og social udmattelse. Når disse behov ikke kan opfyldes, kan det føre til øget stress og frustration.
I et parforhold kan manglende forståelse eller kommunikationsproblemer skabe spændinger, da den ene partner måske ikke forstår den andens behov for alene tid eller de udfordringer, ASF medfører. Når der er børn i familien, kan kravene til konstant opmærksomhed og omsorg overstige, hvad en person med ASF kan håndtere uden at få tid til at lade op. Dette kan resultere i nedsmeltninger, hvor personen oplever en intens følelsesmæssig og sensorisk overbelastning, der kan manifestere sig som vrede, gråd eller tilbagetrækning.
Disse udfordringer kræver ofte en betydelig indsats fra både personen med ASF og deres partner eller familie for at finde måder at skabe balance og forståelse i forholdet. Det kan være nødvendigt med ekstra støtte, såsom terapi eller rådgivning, for at udvikle strategier til at håndtere stress og kommunikere effektivt. Det er afgørende at anerkende og respektere behovene hos den person med ASF, samtidig med at man finder praktiske løsninger til at imødekomme familiens krav og forventninger.
Læs om mulighederne for parterapi her.
I mange år var det god latin, at man ikke kunne have ASF og ADHD på samme tid. Man mente, at symptomerne var modsatrettede og derfor måtte ophæve hinanden. ASF er typisk forbundet med social tilbagetrækning, kommunikationsvanskeligheder og specifikke, intense interesser, mens ADHD ofte indebærer hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsproblemer. På grund af disse tilsyneladende modsatrettede træk, troede man, at de to diagnoser ikke kunne eksistere samtidig hos den samme person.
I dag ved vi, at det er ganske almindeligt at have begge diagnoser samtidigt, hvilket kaldes komorbiditet. Denne erkendelse har åbnet øjnene for en række komplekse og unikke udfordringer, som disse personer står overfor. For eksempel kan kombinationen af ASF og ADHD resultere i en mere kompleks symptomprofil, hvor en person både kan kæmpe med sociale interaktioner og have svært ved at opretholde opmærksomhed og kontrol over impulsiv adfærd.
Denne dobbeltdiagnose kræver en specialiseret tilgang til behandling og støtte, da de traditionelle metoder til at håndtere enten ASF eller ADHD alene ofte ikke er tilstrækkelige. Det understreger vigtigheden af en holistisk og individuelt tilpasset indsats for at hjælpe disse personer med at navigere deres daglige liv og opnå bedst mulige trivsel.
Samtidig tilstedeværelse af autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og ADHD kan være udfordrende, da begge tilstande påvirker hjernens udvikling og funktion. Børn og voksne med begge diagnoser oplever ofte mere udtalte symptomer og vanskeligheder sammenlignet med dem, der kun har én af disse tilstande.
ASF og ADHD deler flere kendetegn, som kan komplicere diagnosen, såsom udfordringer med opmærksomhed, sociale færdigheder, impulsivitet og hyperaktivitet. Personer med begge diagnoser kan også have øget risiko for komorbide tilstande, som angst og depression.
Der er behov for en tværfaglig tilgang i udredning og behandling, da det er nødvendigt at tage højde for begge tilstandes unikke og overlappende symptomer. Behandlingen kan inkludere en kombination af medicin, adfærdsterapi og pædagogisk støtte for at hjælpe personen med at håndtere dagligdagens udfordringer.
Samlet set kræver samtidig tilstedeværelse af ASF og ADHD en omfattende og individuel tilgang for at kunne tilbyde effektiv støtte og intervention.
Tony Attwood, en anerkendt ekspert inden for autismespektrumforstyrrelse (ASF), har talt om maskering og udmattelse hos personer med ASF. Maskering refererer til den proces, hvor personer med ASF forsøger at skjule eller undertrykke deres autistiske træk for at passe ind i sociale sammenhænge. Dette kan indebære at efterligne neurotypiske adfærdsmønstre, undertrykke stimming eller forsøge at følge sociale normer, der ikke falder naturligt for dem.
Attwood beskriver, hvordan denne konstante maskering kan føre til betydelig mental og fysisk udmattelse. Det kræver enorm energi at opretholde en facade og konstant overvåge ens egen adfærd, hvilket kan resultere i, at personer med ASF føler sig udmattede og stressede, ofte uden at forstå hvorfor.
Han har også anvendt “Askepot”-metaforen til at beskrive denne oplevelse. Ligesom Askepot føler personer med ASF, der maskerer, at de lever et dobbeltliv: et, hvor de forsøger at passe ind i en verden, der ikke forstår deres sande selv, og et andet, hvor de kan være sig selv, men kun i de få øjeblikke, hvor de er alene eller sammen med mennesker, de føler sig trygge hos. Denne dualitet kan føre til en dyb følelse af isolation og udmattelse, når “klokken slår midnat”, og de ikke længere kan opretholde maskeringen.
Dertil kommer en eksistentiel krise, hvor man har følelsen af at være forkert og burde være som de andre, men ikke kan finde ud af det. Denne følelse af at være anderledes og ude af stand til at leve op til sociale forventninger kan føre til alvorlige psykiske problemer, såsom depression og nedsmeltninger. Disse udfordringer kan blive så overvældende, at de kræver langvarige, specialiserede forløb for at komme over det. Den konstante kamp for at passe ind og maskere sine sande følelser og adfærd kan forværre disse tilstande, hvilket understreger behovet for bedre forståelse og støtte til personer med ASF i alle aldre.
Må psykologer udrede?JA!
Der er stadig nogen som “mener at vide” at det kun er psykiatere som kan stille diagnoser.
Psykologers ret til at udrede og stille diagnoser
Det er vigtigt at understrege, at autorisrede psykologer er kvalificerede godkendt til at udrede og stille psykiatriske diagnoser. Allerede i 2015 blev dette slået fast i en aftale mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening: Autoriserede psykologer med relevant teoretisk baggrund og erfaring må udrede og diagnosticere.
Dansk Psykolog Forening fremhæver, at udredning og diagnosticering er en naturlig del af psykologers kliniske arbejde. Psykologers kompetencer på dette område sikres blandt andet gennem autorisationssystemet, som stiller krav om både uddannelse, praktisk erfaring og supervision.
Psykologer og psykiatere er på linje, når det gælder retten og evnen til at stille diagnoser inden for det psykiatriske område, forudsat at de nødvendige faglige kvalifikationer er til stede.
Jeg har gennem mange år arbejdet med udredning af blandt andet autismespektrumforstyrrelser i psykiatrien og har på nært hold fulgt den udvikling, som forståelsen af autismespektret har gennemgået over de seneste årtier.
Jeg er certificeret og trænet i anvendelsen af blandt andet ADOS og RAADS-R – anerkendte redskaber i autismeudredning – og har opnået en særlig indgående viden på området. Med denne baggrund er jeg fagligt velrustet til at foretage grundige, valide og officielt anerkendte udredninger for autisme hos voksne.
En autismeudredning kan give en dybere selvforståelse og dermed skabe større indre ro og accept af egne præferencer og behov. At få en forklaring på sine oplevelser og udfordringer kan være et vigtigt skridt mod øget trivsel og livskvalitet.
Udredningen kan samtidig gøre det lettere for familie, venner og andre nære relationer at forstå dine reaktioner og måder at interagere på. Dette kan styrke relationerne og gøre samværet mere ubesværet og respektfuldt.
I uddannelses- og arbejdssammenhænge kan en udredning åbne for muligheder for nødvendige tilpasninger. Ved at justere rammer, arbejdsopgaver og læringsformer, så de understøtter din måde at forarbejde information på, kan hverdagen blive mindre belastende og mere overskuelig.
Alt i alt kan en autismeudredning bidrage til en mere tilpasset, støttende og bæredygtig tilværelse.
en overset faktor i udredning og vurdering af funktionsniveau
Udredning af autismespektrumforstyrrelser forudsætter en grundig vurdering af, hvordan personen fungerer i forskellige livsområder. Det sker ofte gennem interview, observation og selvrapporteringsskemaer. I denne sammenhæng er det afgørende at være opmærksom på, at nogle personer med autisme kan have et funktionsniveau, der i høj grad afhænger af tilstedeværelsen af én nær og tryg anden. Dette kan have direkte betydning for, hvordan de svarer på spørgsmål og vurderer egne vanskeligheder.
Når man undersøger aktuelle symptomer og kendetegn, kan der være stor forskel på, om personen forestiller sig sin nuværende situation med den nære anden intakt, eller forestiller sig, hvordan det ville være uden denne relation. Dette aspekt er sjældent adresseret eksplicit i hverken screeningsredskaber eller diagnostiske interviews, men kan have fundamental betydning for en retvisende vurdering.
Attachment-baserede kompensationsstrategier
I nyere litteratur beskrives det, hvordan særligt kvinder med autisme kan kompensere for sociale vanskeligheder ved at knytte sig tæt til én bestemt person, som de bruger som en social og emotionel regulator. Den nære relation giver mulighed for tryghed og struktur, hvilket kan mindske oplevelsen af social kaos. Dette beskrives blandt andet i studier af Tchanturia og Mandy, hvor begrebet “attachment-based compensation” anvendes.
Social afhængighed og relationel stilladsfunktion
Hull og kolleger har introduceret begreber som “social dependency masking” og “relational scaffolding”. Her beskrives det, hvordan autistiske personer kan opretholde tilsyneladende god social funktion gennem kontinuerlig guidning, aflastning eller oversættelse fra en særlig partner eller pårørende. Uden denne relation kan personen opleve betydeligt funktionsfald, hvilket ofte kun bliver tydeligt ved fx adskillelse, skilsmisse eller flytning.
Interpersonelle beskyttelsesstrategier og reguleringsbehov
Enkelte personer på spektret udvikler strategier, hvor en nær andens tilstedeværelse reducerer sensorisk overstimulering og mental overbelastning. Dette ses især hos personer med udtalte vanskeligheder ved selvstændig regulering og behov for forudsigelighed. Den nære anden fungerer som en slags buffer mod verden, og tab eller fravær af vedkommende kan udløse autistisk sammenbrud (burnout).
Primær tilknytning som kompensatorisk struktur
Nogle faglige beskrivelser peger på, at visse personer med ASF udvikler en meget intensiv tilknytning til en primær person, som bliver central for deres evne til at overskue og strukturere dagligdagen. Dette kan minde om tilknytningsmønstre, men adskiller sig ved at have karakter af ekstern mental struktur snarere end affektiv regulering alene.
Konklusion
Ved udredning af autismespektrumforstyrrelser er det centralt at identificere, om en persons nuværende funktion understøttes i betydelig grad af en relationel struktur. Både interview og spørgemateriale bør så vidt muligt suppleres med spørgsmål, der afdækker, hvordan personen ville fungere uden denne relation. Det relationelle fundament kan skjule reel belastning og bidrage til, at vanskeligheder undervurderes. Anerkendelse af disse dynamikker kan bidrage til mere nuancerede, retvisende udredninger og tilrettelæggelse af støtte, der er robust over for relationelle skift.
Forskellene og overlap mellem autisme og demens hos personer lidt oppe i årene kan være både subtile og betydningsfulde – især når det gælder differentiering i en klinisk sammenhæng. Her er en gennemgang med fokus på ligheder, forskelle og diagnostiske faldgruber.
Domæne | Autisme | Demens |
Debutalder | Før 3 år | Typisk efter 45-65 år |
Forløb | Stabilt/mildt fluktuerende | Progredierende, tiltagende funktionstab |
Hukommelse | Intakt langtidshukommelse, evt. vanskeligheder med arbejdshukommelse | Svækket korttidshukommelse og læring, især ved Alzheimers |
Sygdomsindsigt | Ofte høj eller delvis | Ofte nedsat eller fraværende |
Sanseforstyrrelser | Hyppige og centrale | Sjældne, medmindre hallucinationer forekommer (fx Lewy Body demens) |
Interesseområder | Indsnævrede, intense særinteresser | Sjældne, ofte manglende engagement ved demens |
Det er helt centralt at afklare, om symptombilledet skyldes livslange autistiske træk, der først nu er blevet genstand for opmærksomhed – eller om der er tale om en degenerativ proces. En omhyggelig udredning med fokus på både udviklingshistorik og aktuelt funktionsniveau er nødvendig for at adskille disse.
