Hos mig handler psykologsamtaler ikke kun om at “løse problemer”, men om at forstå sig selv bedre. Nogle gange har vi brug for hjælp til at finde balancen – mellem vores styrker og vores sårbarheder. Andre gange handler det om at genopbygge det, der er faldet sammen.
Mange oplever, at de bliver fanget i tanker, som er svære at styre. I metakognitiv terapi arbejder vi med modeller som elefanttanker og tigertanker, der hjælper med at skabe overblik og kontrol, når tankerne fylder for meget. Og i arbejdet med selvværd og selvopfattelse bruger jeg rugbrødsmodellen, som viser, hvordan vi kan finde ro i midterstykket – der hvor vi er “godt nok”, og hverken behøver være perfekte eller føle os som fiaskoer.
Uanset om du kæmper med angst, stress, krise, lavt selvværd, relationelle udfordringer eller bare ønsker større afklaring, er du velkommen. Samtalen tager udgangspunkt i dig – og har som mål at skabe mening, overblik og retning.
Søger du en psykolog omkring Hornslet? Djursland? Århus? Online?
Jeg tilbyder individuelle samtaler i rolige omgivelser med plads til både eftertanke og ærlighed. Kontakt mig gerne, hvis du er nysgerrig på, om det er noget for dig.
– når noget skal vendes med et menneske, der lytter
Nogle gange har man brug for at tale med et andet menneske – et menneske med erfaring, faglighed og interesse. Psykologsamtaler handler ikke nødvendigvis kun om problemer, men om at få klarhed, retning eller bare luft.
Samtalen finder sted i et fortroligt rum, hvor velbefindende og tryghed er i centrum. Her kan du få lov til at være ærlig – også over for dig selv – og mærke, at du ikke står alene med dine tanker, følelser og overvejelser.
Ingen problemer er for små til at blive taget alvorligt. Og hvis noget føles for stort, hjælpes vi ad med at finde de rette veje videre – eventuelt i samspil med andre fagligheder.
En samtale kan være første skridt mod forandring, lettelse eller ny forståelse.
Når man lever med autisme eller ADHD – eller er i gang med at finde ud af, om det kunne være forklaringen på ens oplevelser – kan samtaler med en psykolog give både støtte og retning.
Det kan handle om alt fra udredning og afklaring til accept, selvforståelse og håndtering af hverdagens udfordringer. Her er der plads til det hele: tvivl, erkendelse, træthed, lettelse – og nysgerrighed på, hvordan man bedst lever sit liv med de vilkår, man har.
I samtalerne møder du et fagmenneske, som har solid erfaring med neurodiversitet og forstår, hvor komplekst og personligt det kan være. Målet er aldrig at lave dig om – men at hjælpe dig med at blive mere dig selv.
Du er velkommen, uanset om du har en diagnose, overvejer en udredning, eller blot har brug for et rum, hvor du trygt kan tale om dine tanker og erfaringer.
Du oplever måske en udfordring med at skulle til at se dig selv i en diagnose, som du godt nok har hørt om, og til en vis grad kan genkende dig selv i – men hvor du har svært ved at acceptere, at den skulle definere dig. Det vil jeg betragte som et sundhedstegn.
At få en diagnose – f.eks. stress, angst eller depression – er altid en slags overfladisk generalisering. Man kan måske genkende elementer i beskrivelsen, men når det kommer til at skabe reel forandring, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkeltes unikke erfaringer og personlige virkelighed.
Først når vi forstår, hvordan tilstanden udspiller sig netop i dit liv – med dine værdier, erfaringer og sårbarheder – kan vi arbejde meningsfuldt med forandring. Diagnosen kan være en indgang, men arbejdet sker i det dybere lag, hvor du ikke reduceres til en etiket, men anerkendes som den, du er.
Som autoriseret psykolog anvender jeg en række evidensbaserede metoder og værktøjer, som er designet til at hjælpe med at håndtere tanker, følelser og adfærd på en konstruktiv og langsigtet måde. Et af de mest centrale værktøjer i mit arbejde er rugbrødsmodellen, som jeg har udviklet. Denne model hjælper med at forstå, hvordan vi opfatter os selv, og hvordan vores selvforhold kan ændre sig i forskellige livsfaser. Modellen visualiserer, hvordan vi balancerer mellem oplevelser af fiasko og perfektion, og hvordan vi kan finde et stabilt “godt nok”-område i midten, der skaber plads til både fejl og succeser. Det er netop i dette midterstykke, vi kan opnå psykologisk balance og trivsel, og det er her, vi finder styrken til at håndtere livets udfordringer som f.eks. angst, depression, traumer, misbrug og personlig udvikling.
En anden metode, jeg ofte benytter i mit arbejde, er modellen med elefant- og tigertanker, som hjælper med at skelne mellem de tanker, der kan lamme os, og de tanker, som vi kan forholde os til på en mere fleksibel og konstruktiv måde. Denne metode giver dig konkrete redskaber til at forstå og ændre måden, du reagerer på dine tanker, så du kan undgå at blive overvældet og i stedet opnå større kontrol over din følelsesmæssige tilstand.
I de følgende afsnit vil jeg beskrive, hvordan disse værktøjer fungerer, og hvordan de kan hjælpe dig med at opnå større selvforståelse, psykisk balance og personlig vækst.
En lille dreng iført supermandskostume kravler op i sofaen. Faren filmer med et stolt smil. Drengen stiller sig op på sofabordet, breder armene ud – og springer. Han er overbevist om, at han kan flyve. Det næste øjeblik rammer han gulvet med et bump. Kameraet ryster – faren smider det og løber hen for at samle ham op. Barnet har slået sig og græder – men endnu vigtigere: han er gået fra at være Supermand til at føle sig dum og til grin. Og dog – i faderens favn, i trøsten og kontakten, sker der noget: barnet lander ikke blot fysisk, men også følelsesmæssigt et tredje sted. Et sted hvor han hverken er superhelt eller fiasko. Et sted, hvor det er i orden at have fejlet. Et sted, hvor han stadig er god nok.
Denne scene – ofte refereret i min praksis – illustrerer på en enkel måde et komplekst psykologisk fænomen: svingninger i selvopfattelsen og betydningen af det psykologiske mellemområde, jeg kalder “godt nok”. Det er netop dette område, rugbrødsmodellen forsøger at indfange og formidle.
Forestil dig et helt rugbrød, set fra siden, delt i tre dele:
Minus (venstre ende): fiasko, skam og følelsen af at være forkert
Godt nok (midtstykket): selvaccept, menneskelig fejlbarlighed og begrebet pyt
Plus (højre ende): grandiositet, perfektionisme og urealistisk høje krav til selvet
Midterstykkets bredde varierer fra menneske til menneske – og ikke mindst over tid. Det afhænger af livsvilkår, relationer, opvæksterfaringer og ikke mindst muligheden for psykologisk støtte og målrettet terapi. Hvor nogen i perioder har et bredt midterstykke og kan rumme sig selv med ro og fleksibilitet, kan det samme menneske i andre perioder opleve, at midterstykket indsnævres, og at sårbarheden øges.
Et særligt vigtigt aspekt ved et velfungerende midterstykke er dets evne til at integrere både positive og negative oplevelser – uden at de bringer hele selvbilledet i ubalance.
Når vi udvikler et bredere og mere bæredygtigt midterstykke, får vi:
Evnen til at tage ejerskab over egne succeser uden at føle, at vi “praler”, eller at det må skyldes ydre omstændigheder. Succeser bliver ikke længere placeret i et urealistisk plusområde – de bliver en naturlig del af ens egen selvforståelse.
Modet til at rumme egne fejl og nederlag uden at styrte direkte i selvkritik, skam og oplevelsen af at være forkert. Vi får råd – følelsesmæssigt og identitetsmæssigt – til at fejle, uden at det rokker ved vores værdi som menneske.
I det perspektiv er “godt nok” ikke et kompromis. Det er en psykologisk landingsbane. Det er netop i midterstykket, at vi kan integrere livets erfaringer – både de smertefulde og de opløftende – og gøre dem til en del af vores historie uden at miste os selv.
Rugbrødsmodellen blev oprindeligt udviklet i mit arbejde som gruppeterapeut med mennesker med emotionelt ustabil personlighedsstruktur, særligt borderline. I dette felt ser man ofte et meget smalt “godt nok”-område og hyppige og smertefulde skift mellem idealisering og devaluering, både rettet mod en selv og mod andre. Behovet for at illustrere disse dynamikker i et letforståeligt billede blev udgangspunktet for modellen. Den bygger på selvpsykologiske teorier – med inspiration fra Kohut, Stern, Fonagy og i skandinavisk sammenhæng: Sigmund Karterud.
Men det er vigtigt at understrege, at modellen ikke kun handler om bestemte diagnoser eller kliniske tilstande. Den handler om noget universelt. Der findes ikke mennesker uden et “rugbrød”. Alle har et psykisk rum, hvor selvforholdet svinger mellem oplevelsen af utilstrækkelighed og stræben efter perfektion, og hvor det centrale midterområde – godt nok – er nøglepunktet for trivsel og psykologisk balance.
Særligt i udfordrende livssituationer bliver dette tydeligt. Et robust midterstykke gør det muligt at bevare selvaccept og psykologisk stabilitet, når livet gør ondt. Rugbrødsmodellen kan dermed kaste lys over, hvordan vi kommer igennem depressioner, hvordan vi forstår og forholder os til angst, hvordan vi finder fodfæste efter skilsmisse, tab og sorg, og hvordan vi undgår at misbrug og destruktiv coping tager overhånd. Et velfungerende midterstykke styrker ikke alene selvværdet – det er en psykologisk ressource, der beskytter mod sammenbrud og åbner for heling.
Derfor er modellen så velegnet i samtaleterapi, undervisning og supervision. Den skaber en umiddelbart tilgængelig forståelse af komplekse psykologiske processer og gør det muligt at tale om selvforhold på en ikke-dømmende og relationel måde.
“Godt nok” er bedre end perfekt.
Midterstykket er ikke middelmådigt. Det er menneskeligt.
Her kan vi tage ejerskab over vores succeser uden at forsvinde i selvoptagethed – og acceptere vores fejl uden at bukke under for skam.
Modellen skaber et sprog for selvaccept og giver et konkret billede på psykologisk balance – både i arbejdet med klienter og i mødet med os selv.
I metakognitiv terapi bruges ofte en model til at hjælpe mennesker med at håndtere deres tanker på en mere konstruktiv måde. Denne model adskiller to typer tanker, som vi kalder “elefanttanker” og “tigertanker”.
Elefanttanker er de påtrængende, forstyrrende tanker, der kan få os til at føle os lammede og ude af stand til at tænke klart. Forestil dig en elefant, der står lige foran dig og trutter højt, vifter med sine ører, og fylder hele din opmærksomhed. Når du har elefanttanker, kan det føles som om, at hele dit fokus bliver tvunget til at koncentrere sig om denne “elefant” – du kan ikke se noget andet, og du kan ikke undgå at blive fanget af dens intensitet. Elefanttanker kan få os til at reagere irrationelt og kan blokere for vores evne til at tænke klart og handle hensigtsmæssigt.
Tigertanker, derimod, er de tanker, som vi ved er der, og som kan være udfordrende, men ikke nødvendigvis lammende. Tænk på tigeren, som er et farligt dyr, men som ligger og strejfer rundt i buskadset – du ved, at tigeren er der, men du behøver ikke at reagere panisk. Du kan lade tigeren være, og tage dig af den, når det bliver nødvendigt. Tigertanker er de tanker, der kan komme ind fra tid til anden – de er potentielt farlige, men ikke blokerende. Det handler om at acceptere deres tilstedeværelse uden at lade dem tage kontrol over dine følelser og handlinger.
Hvordan kan denne model hjælpe dig?
Ved at skelne mellem elefanttanker og tigertanker kan du få bedre kontrol over dine tanker. Du kan vælge at lade tigertankerne være, og give dig selv tilladelse til at udskyde dem til et senere tidspunkt, uden at de får lov at tage over. Elefanttanker kan vi arbejde med på en konstruktiv måde, så de ikke får lov at lamme os.
Denne metode hjælper dig med at finde en balance mellem at anerkende de udfordrende tanker og undgå at lade dem styre dit liv. Du kan lære at få indflydelse på dine tanker på en måde, der ikke involverer fortrængning eller benægtelse – men derimod ved at give dig selv lov til at tage styring over, hvordan du forholder dig til dem.
Metoden er især nyttig i behandling af tilstande som angst, traumer, opgivenhed, misbrug og mange andre udfordringer, hvor tanker kan blive overvældende og blokerende. Ved at lære at forholde sig til de svære tanker som “tigertanker” – der kan accepteres og tages hånd om på et senere tidspunkt – kan man mindske den konstante følelsesmæssige belastning og skabe mere kontrol og overskud i hverdagen. Dette skaber en mulighed for at arbejde med de dybereliggende problematikker uden at blive overmandet af de umiddelbare reaktioner.
Kognitiv vs. Metakognitiv Terapi – Hvad er forskellen?
Når vi arbejder med tanker i terapi, skelner vi mellem to tilgange: kognitiv og metakognitiv terapi. I kognitiv terapi fokuserer vi på indholdet af vores tanker – vi udfordrer, om de er realistiske, og vi arbejder på at ændre uhensigtsmæssige eller negative tanker. For eksempel kunne en person, der har elefanttanker, lære at omformulere eller ændre den intense tanke.
I metakognitiv terapi går vi et skridt videre. Her handler det ikke kun om indholdet af tankerne, men om hvordan vi forholder os til dem. I stedet for at ændre eller udfordre tankerne direkte, hjælper metakognitiv terapi os med at ændre den måde, vi reagerer på vores tanker. Når vi ser elefanttanker som noget, der kan “blokere” os, lærer vi i metakognitiv terapi at ændre vores metakognitive reaktion på tankerne – så de ikke får lov at tage kontrollen. Det handler om at blive mere opmærksom på, hvordan vi tænker om vores tanker, og at vi får mulighed for at vælge en mere fleksibel og konstruktiv tilgang.