Alkohol - kontrol og coping

Forstå coping – prøv selv!

Tænk på en du kender, som måske har et alkoholproblem. Spørg dig selv: Hvad bruger vedkommende alkohol til? Er der vanskelige følelser som skal dulmes / overdøves / fortrænges? Så er du allerede i gang med at undersøge begrebet “coping drinking” og  i gang med at undersøge, om der er bagvedliggende årsager til uhensigtsmæssigt alkoholforbrug.

 Alkohol – kontrol og coping!

Alkohol er en del af vores kultur, men ikke alle har et problemfrit forhold til det.

Har du styr på det? Hvad bruger du det til? Hvilken funktion har det? Hvad “hjælper” det med?

Undersøgelser viser (bl.a. nogle jeg selv har lavet på ph.d.-niveau), at der er signifikante  sammenhænge imellem motiver til at drikke (drinking motives), og på, om man får et problematisk forhold til alkohol.

Mennesker drikker af forskellige grunde, og forståelse af disse motiver kan spille en central rolle i forebyggelse og behandling af alkoholrelaterede problemer.

Coping Drinking – imod belastning, stress, depression, ensomhed – m.m.

Coping-motivet til at drikke, er uden sammenligning det motiv som kan sættes i forbindelse med langt størstedelen af problematiske drikkemønstre. Dette motiv til at drikke kan i begyndelsen synes at være en tilsyneladende harmløs metode til at slappe af eller håndtere stress. Men overgangen til “selvmedicinering” er glidende, og når man drikker for at håndtere angst, depression, ensomhed, lavt selvværd m.m., så bør man være på vagt. Uden en klar forståelse af de underliggende årsager og sammenhænge, kan det være op at bakke at ændre sit alkoholforbrug i den retning man ønsker.

Psykologi og indsigt

De psykologiske faktorer har afgørende betydning, længe før den fysiske afhængighed indtræder. Og får man ikke ændret og bearbejdet disse, står man til at genspille og gentage forløbet, selvom man er lykkedes med at blive ædru. Derfor er det vigtigt, at der tilføres psykologisk forståelse af mønstre og sammenhænge, for på den måde få sat en stopper for eventuelle gentagelser og tilbagefald.

Selvforståelse

Selvforståelse og selvværd har det næsten altid dårligt, under og efter besværligheder med alkohol. At arbejde med at definere hvem man er, er vigtigt. Der er stor forskel på at “være et problem” og at “have / have haft et problem”.

Komorbiditet

Ofte spiller forskellige tilstande og forstyrrelser en rolle i forhold til hvordan vaner og uvaner udvikler sig. Det gælder f.eks. i forhold til angst og depression, men også i forhold til mere stationære tilstande som autisme og ADHD. Og naturligvis vil et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol have en negativ indflydelse på parforhold, familie, m.m.