Menu
Autisme hos voksneAutisme hos voksne viser sig ofte anderledes end hos børn. Primært fordi voksne har haft mere tid til at udvikle strategier til at håndtere sociale og kommunikative udfordringer.
Nogle voksne med autisme kan have vanskeligheder med social interaktion . De kan foretrække ensomhed eller har specifikke rutiner, de følger nøje. De kan også opleve sensorisk overfølsomhed, hvor visse lyde, lys eller berøringer er overvældende.
At stille autismediagnosen hos voksne kan være kompleks,. Autisme kan overlappe med andre tilstande eller fejldiagnosticeres som disse. Overlap med ADHD ses ofte, og de er vigtige at spotte i udredningen.
Voksne med autisme har ofte en række styrker, som præcision og detaljeorientering, som kan være særligt nyttige i visse arbejdsroller og hobbyer.
Vigtigst af alt er det at anerkende, at hver person med autisme er unik, og støttebehovet kan variere betydeligt.
Kvinder med autisme vil opleve deres diagnose anderledes end mænd,. Dette gør ofte deres symptomer sværere at identificere og diagnosticere. Kvindelige autister har ofte bedre sociale færdigheder og kan maskere deres symptomer ved at efterligne andres adfærd og udtryk. Dette kan føre til forsinkede diagnoser, da deres autistiske træk ikke nødvendigvis passer ind i de traditionelle diagnostiske kriterier, som ofte er baseret på mandlige præsentationer af autisme.
Kvinder med autisme kan være meget opmærksomme på sociale normer. De gøre en stor indsats for at passe ind, hvilket kan være udmattende og føre til øget stress og angst. Deres interesser kan også adskille sig fra de typisk stereotype interesser, der ses hos mænd med autisme, og kan i stedet fokusere på områder som kunst, litteratur eller dyr.
Sensoriske følsomheder er også almindelige hos kvinder med autisme. De kan opleve overvældende reaktioner på lyde, lys eller berøring. De kan have en stærk præference for rutiner og struktur og kan føle sig overvældede af forandringer eller uforudsigelige situationer.
Socialt kan kvinder med autisme opleve vanskeligheder med at etablere og opretholde relationer. De kan føle sig ensomme og misforståede, selv i selskab med andre, på grund af deres anderledes måde at tænke og opleve verden på. Disse udfordringer kan forstærkes af en manglende forståelse fra omgivelserne og et samfund, der ikke altid er indrettet til at imødekomme deres behov.
Det er vigtigt at anerkende og forstå disse forskelle for at kunne give passende støtte og interventioner, der kan hjælpe kvinder med autisme til at trives og leve et tilfredsstillende liv.
For de fleste med ASF vil der være tale om yderligere belastninger i forhold til parforhold og familier, især når der kommer børn ind i billedet. Personer med ASF har ofte særlige behov for at være alene og trække sig tilbage for at håndtere sensorisk overbelastning og social udmattelse. Når disse behov ikke kan opfyldes, kan det føre til øget stress og frustration.
I et parforhold kan manglende forståelse eller kommunikationsproblemer skabe spændinger, da den ene partner måske ikke forstår den andens behov for alene tid eller de udfordringer, ASF medfører. Når der er børn i familien, kan kravene til konstant opmærksomhed og omsorg overstige, hvad en person med ASF kan håndtere uden at få tid til at lade op. Dette kan resultere i nedsmeltninger, hvor personen oplever en intens følelsesmæssig og sensorisk overbelastning, der kan manifestere sig som vrede, gråd eller tilbagetrækning.
Disse udfordringer kræver ofte en betydelig indsats fra både personen med ASF og deres partner eller familie for at finde måder at skabe balance og forståelse i forholdet. Det kan være nødvendigt med ekstra støtte, såsom terapi eller rådgivning, for at udvikle strategier til at håndtere stress og kommunikere effektivt. Det er afgørende at anerkende og respektere behovene hos den person med ASF, samtidig med at man finder praktiske løsninger til at imødekomme familiens krav og forventninger.
Læs om mulighederne for parterapi her.
I mange år var det god latin, at man ikke kunne have ASF og ADHD på samme tid. Man mente, at symptomerne var modsatrettede og derfor måtte ophæve hinanden. ASF er typisk forbundet med social tilbagetrækning, kommunikationsvanskeligheder og specifikke, intense interesser, mens ADHD ofte indebærer hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsproblemer. På grund af disse tilsyneladende modsatrettede træk, troede man, at de to diagnoser ikke kunne eksistere samtidig hos den samme person.
I dag ved vi, at det er ganske almindeligt at have begge diagnoser samtidigt, hvilket kaldes komorbiditet. Denne erkendelse har åbnet øjnene for en række komplekse og unikke udfordringer, som disse personer står overfor. For eksempel kan kombinationen af ASF og ADHD resultere i en mere kompleks symptomprofil, hvor en person både kan kæmpe med sociale interaktioner og have svært ved at opretholde opmærksomhed og kontrol over impulsiv adfærd.
Denne dobbeltdiagnose kræver en specialiseret tilgang til behandling og støtte, da de traditionelle metoder til at håndtere enten ASF eller ADHD alene ofte ikke er tilstrækkelige. Det understreger vigtigheden af en holistisk og individuelt tilpasset indsats for at hjælpe disse personer med at navigere deres daglige liv og opnå bedst mulige trivsel.
Samtidig tilstedeværelse af autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og ADHD kan være udfordrende, da begge tilstande påvirker hjernens udvikling og funktion. Børn og voksne med begge diagnoser oplever ofte mere udtalte symptomer og vanskeligheder sammenlignet med dem, der kun har én af disse tilstande.
ASF og ADHD deler flere kendetegn, som kan komplicere diagnosen, såsom udfordringer med opmærksomhed, sociale færdigheder, impulsivitet og hyperaktivitet. Personer med begge diagnoser kan også have øget risiko for komorbide tilstande, som angst og depression.
Der er behov for en tværfaglig tilgang i udredning og behandling, da det er nødvendigt at tage højde for begge tilstandes unikke og overlappende symptomer. Behandlingen kan inkludere en kombination af medicin, adfærdsterapi og pædagogisk støtte for at hjælpe personen med at håndtere dagligdagens udfordringer.
Samlet set kræver samtidig tilstedeværelse af ASF og ADHD en omfattende og individuel tilgang for at kunne tilbyde effektiv støtte og intervention.
Tony Attwood, en anerkendt ekspert inden for autismespektrumforstyrrelse (ASF), har talt om maskering og udmattelse hos personer med ASF. Maskering refererer til den proces, hvor personer med ASF forsøger at skjule eller undertrykke deres autistiske træk for at passe ind i sociale sammenhænge. Dette kan indebære at efterligne neurotypiske adfærdsmønstre, undertrykke stimming eller forsøge at følge sociale normer, der ikke falder naturligt for dem.
Attwood beskriver, hvordan denne konstante maskering kan føre til betydelig mental og fysisk udmattelse. Det kræver enorm energi at opretholde en facade og konstant overvåge ens egen adfærd, hvilket kan resultere i, at personer med ASF føler sig udmattede og stressede, ofte uden at forstå hvorfor.
Han har også anvendt “Askepot”-metaforen til at beskrive denne oplevelse. Ligesom Askepot føler personer med ASF, der maskerer, at de lever et dobbeltliv: et, hvor de forsøger at passe ind i en verden, der ikke forstår deres sande selv, og et andet, hvor de kan være sig selv, men kun i de få øjeblikke, hvor de er alene eller sammen med mennesker, de føler sig trygge hos. Denne dualitet kan føre til en dyb følelse af isolation og udmattelse, når “klokken slår midnat”, og de ikke længere kan opretholde maskeringen.
Dertil kommer en eksistentiel krise, hvor man har følelsen af at være forkert og burde være som de andre, men ikke kan finde ud af det. Denne følelse af at være anderledes og ude af stand til at leve op til sociale forventninger kan føre til alvorlige psykiske problemer, såsom depression og nedsmeltninger. Disse udfordringer kan blive så overvældende, at de kræver langvarige, specialiserede forløb for at komme over det. Den konstante kamp for at passe ind og maskere sine sande følelser og adfærd kan forværre disse tilstande, hvilket understreger behovet for bedre forståelse og støtte til personer med ASF i alle aldre.
Må psykologer udrede?JA!
Der er stadig nogen som “mener at vide” at det kun er psykiatere som kan stille diagnoser. Det er efterhånden en del år side, at det var sådan
Dansk Psykolog Forening slår fast, at psykologer både udreder og stiller diagnoser, når vi arbejder klinisk. Man skal selvfølgelig have kompetencerne hertil, og det sikres bl.a. igennem vores autorisationssystem. Psykologer og psykiatere er “på linje” i deres kompetencer i forhold til at diagnosticere.
Jeg har i mange år udredt bl.a. autisme forstyrrelser i psykiatrien, og på nærmeste hold været vidne til den udvikling, som opfattelsen af autismespektrumlidelser har gennemgået de seneste årtier.
Jeg er bl.a. certificeret og trænet i ADOS og RAADS-R, er i besiddelse af særlig indgående viden på området, så jeg er godt rustet til at lave officielle og anerkendte udredninger for autisme hos voksne.
En autismeudredning kan give dig vigtig selvforståelse, hvilket kan føre til større indre ro og accept af dine unikke præferencer og behov.
Denne forståelse kan også hjælpe din familie og venner til bedre at forstå dine reaktioner og interaktionsmåder, hvilket kan styrke jeres relationer og gøre samvær mere behageligt.
I uddannelses- og arbejdssammenhænge kan en udredning bane vejen for tilpasninger, der gør hverdagen mindre stressende og mere produktiv, ved at tilrette læring og arbejdsopgaver, så de matcher din måde at forarbejde information på. Alt i alt kan en udredning åbne op for en mere tilpasset og støttende tilværelse.
