Mange mennesker, der interesserer sig for autisme, ADHD eller kombinationen heraf, ved allerede rigtig meget.
De kender kriterierne, har læst beskrivelserne og udfyldt spørgeskemaer – ofte mange gange.
Alligevel kan der være en oplevelse af at stå det samme sted igen.
Ikke fordi der mangler viden, men fordi viden ikke nødvendigvis skaber sammenhæng.
Denne side er et forsøg på at nærme sig forståelse på en anden måde.
Ikke ved at forklare mere, men ved at vise, hvordan forståelse nogle gange opstår før afklaring – og nogle gange uden, at afklaringen kan eller bør komme med det samme.
“I learned more from a three-minute record than I ever learned in school.”
— Bruce Springsteen, No Surrender
I musik kan man lære noder uden at kunne spille.
Og man kan spille overbevisende uden at kunne læse en eneste node.
Noder gør det muligt at beskrive og overføre musik.
Gehør gør det muligt at mærke, hvad der bærer.
I psykologisk forståelse findes en tilsvarende bevægelse.
Man kan kende kriterier og kendetegn uden nødvendigvis at genkende sig selv.
Og man kan genkende sig selv, før man kan sætte begreber på.
Det, der følger nedenfor, er tænkt som et arbejde med gehøret først.
Et forståelses-eksperimentarium.
Ikke for at undgå systematik, men for at give den noget at hæfte sig på.
En kvinde i 40’erne, velfungerende i sit arbejde og vellidt blandt kolleger. Hun er humoristisk og socialt kompetent, men oplever betydelig udmattelse efter sociale sammenhænge. Hun trives bedst alene, har et stærkt behov for forudsigelighed og bliver urolig ved uventede ændringer. Hun savner relationer, men finder dem samtidig belastende.
En mand i 30’erne med høj energi og mange idéer. Han kan arbejde intenst i lange perioder, men mister overblik over basale behov. Han beskriver sig selv som kreativ, men kaotisk. Samtidig har han et udtalt behov for faste rutiner og bliver hurtigt overvældet, når rammerne bliver for ustrukturerede.
En yngre person, der genkender sig selv i beskrivelser af både autisme og ADHD. Der er sensorisk sensitivitet, social udmattelse og store udsving i energi. Funktionsniveauet varierer markant afhængigt af kontekst: i frie rammer fungerer vedkommende godt, mens faste krav hurtigt fører til overbelastning.
En kvinde i 50’erne med livslangt behov for struktur, faste rutiner og forudsigelighed. Hun har få, men stabile relationer og vanskeligheder med smalltalk og implicitte sociale forventninger. Sanseindtryk fylder meget, og forandringer opleves som særligt belastende.
En mand i 20’erne med markante opmærksomhedsvanskeligheder, impulsivitet og indre uro. Han har svært ved at fastholde struktur og bliver rastløs i for faste rammer. Interesser skifter hurtigt, og han søger konstant stimulation for at regulere sig selv.
En person i 30’erne med både behov for struktur og modstand mod den. Der er tydelige sensoriske vanskeligheder, social udmattelse og behov for forudsigelighed, men også impulsivitet og opmærksomhedsudsving. Forsøg på at kompensere i én retning forstærker ofte vanskeligheder i den anden.
Mønstret peger mod en autismespektrumprofil, hvor regulering primært sker gennem struktur, forudsigelighed og reduktion af sanse- og sociale belastninger.
Profilen peger mod ADHD, hvor regulering søges gennem aktivitet, variation og ydre stimulation, og hvor struktur både er nødvendig og vanskelig at opretholde.
Helheden peger mod en kombineret autismespektrum- og ADHD-profil (AUDHD), hvor regulering kræver en fin balance mellem struktur og fleksibilitet.
Der ses neurodivergente træk, men mønstret er endnu ikke stabilt nok til at pege entydigt. Videre afklaring vil kræve mere viden om belastning, reguleringsstrategier og variation over tid.
Der er tydelige sociale kompetencer, men også tegn på omfattende kompensation og udmattelse. En udredning ville fokusere på graden af maskering og udviklingshistorik.
Der er opmærksomheds- og reguleringsvanskeligheder, men også et strukturelt behov, som gør en entydig forståelse vanskelig uden yderligere kontekst.
Forbindelserne er ikke facit, men én mulig klinisk læsning.
Andre læsninger kan være lige så relevante, afhængigt af hvilke oplysninger man lægger vægt på.
Disse eksempler er ikke tænkt som svar, men som indgange til forståelse.
Nogle vil genkende sig selv tydeligt i ét eksempel.
Andre vil genkende sig selv i flere – eller i spændingen mellem dem.
I mange tilfælde er det netop her, afklaring begynder:
ikke med et entydigt svar, men med en oplevelse af sammenhæng og retning.
Ligesom i musik behøver akkorderne ikke være perfekte for at bære en sang.
Og forståelsen behøver ikke være fuldstændig for at være godt nok til at gå videre med.