Vidste du, at ADHD ikke altid handler om koncentrationsproblemer?
Med ICD-11 er der kommet større tydelighed i forståelsen af ADHD som en differentieret tilstand, hvor symptombilledet kan variere betydeligt. ADHD kan også være præget af overvejende hyperaktivitet og impulsivitet – uden udtalte opmærksomhedsvanskeligheder.
Det betyder, at uro, rastløshed og handleimpuls kan stå i centrum, selvom evnen til at fastholde opmærksomhed i mange situationer kan være relativt intakt.
ADHD i ICD-11
I ICD-11 anvendes den samlede betegnelse 6A05 Attention Deficit Hyperactivity Disorder, med tre præsentationsformer:
- 6A05.0 – overvejende uopmærksomhed
(hvor opmærksomhedsvanskeligheder er dominerende) - 6A05.1 – overvejende hyperaktivitet-impulsivitet
(hvor hyperaktivitet og impulsivitet er dominerende) - 6A05.2 – kombineret præsentation
(hvor både uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet er fremtrædende)
Overvejende hyperaktivitet-impulsivitet (6A05.1)
Ved denne præsentationsform er det hyperaktivitet og impulsivitet, der er mest fremtrædende, uden at der nødvendigvis foreligger væsentlige opmærksomhedsforstyrrelser.
Det kan blandt andet komme til udtryk som:
- motorisk uro eller vanskeligheder ved at forblive stille
- oplevelse af indre spænding eller konstant uro
- udtalt taletrang
- tendens til at afbryde andre
- vanskeligheder ved at vente på tur
- handlinger præget af impulsivitet uden forudgående overvejelse
Hos unge og voksne ses ofte, at den synlige hyperaktivitet aftager, mens uroen i stedet opleves som en indre spændingstilstand eller rastløshed.
Diagnostiske overvejelser
ICD-11 stiller krav om, at:
- symptomerne har været til stede siden barndommen (før 12-års-alderen)
- symptomerne medfører væsentlig funktionspåvirkning i flere livsområder (fx arbejde, uddannelse eller relationer)
- symptomerne ikke bedre forklares af andre psykiske eller medicinske tilstande
Kort sammenfatning
ICD-11 giver en mere nuanceret og fleksibel ramme for at forstå ADHD. Det gør det muligt at anerkende de personer, hvor hyperaktivitet og impulsivitet er de primære vanskeligheder – også når opmærksomhedsvanskeligheder er milde eller ikke dominerende.