PDA står for Pathological Demand Avoidance og beskriver en særlig måde at være i verden på, hvor selv små og velmenende krav kan opleves som truende eller uoverstigelige. Mange kvinder med autisme genkender sig selv i denne profil – men får det sjældent formuleret, fordi deres strategi for at håndtere krav ofte er subtil, kompleks og socialt indpakket.
En anderledes autismeprofil
I modsætning til den mere klassiske autismeprofil, som ofte identificeres hos drenge og mænd, kommer kravundgåelsen hos kvinder med PDA sjældent til udtryk som direkte modstand. I stedet ses:
- Socialt acceptable måder at undgå krav – fx ved at tage ansvar for andres behov i stedet for egne, påtage sig hjælperroller, eller blive ’den perfekte elev’ for at undgå konflikt.
- Langtidsholdbare masker – hvor kvinden tilpasser sig omgivelsernes forventninger på bekostning af egen trivsel, ofte med øget angst og udmattelse til følge.
- Kreative strategier – som f.eks. at påtage sig en anden rolle (“hvis jeg leger, at jeg er underviseren, kan jeg bedre klare opgaven”) eller at finde komplekse forklaringer og undskyldninger for at udskyde det, der opleves som pres.
Eksempler fra praksis
- Sara, 35 år, har altid været vellidt og anerkendt for sin hjælpsomhed. Hun er dog konstant udmattet og kæmper med lavt selvværd, fordi hun ikke føler, hun kan sige nej. Bag den flinke facade ligger en dyb følelse af pres og tab af autonomi – hun undgår krav ved at gøre sig uundværlig, men betaler prisen i form af angst og indre uro.
- Line, 24 år, var en dygtig og vellidt gymnasieelev, men da hun begyndte på universitetet, begyndte tingene gradvist at gå i stå. Hun blev væk fra undervisningen, havde svært ved at læse pensum og begyndte at få fysiske symptomer som kvalme og migræne, især om morgenen. Hun beskriver det som en “blokering” – så snart noget bliver et krav, mister hun evnen til at handle, også selvom det er noget, hun egentlig gerne vil. Hun bruger enorm energi på at finde på plausible grunde til ikke at deltage, men føler sig samtidig fanget og forkert.
- Rikke, 42 år, har været i utallige forløb for stress, angst og depression, men oplever ikke, at noget hjælper. Hun føler sig konstant overvåget og på vagt i sociale sammenhænge. Ingen har nogensinde spurgt til, hvordan hun har det med forventninger – hun siger selv: “Jeg vil gerne, men jeg kan ikke, når nogen beder mig om det. Så låser jeg fuldstændig.”
Hvorfor overses det?
PDA er endnu ikke en officiel diagnose, og mange fagfolk er ikke bekendt med profilen. Samtidig passer kvinders måde at camouflere kravundgåelse på dårligt med de klassiske forestillinger om autisme. De bliver ofte i stedet mødt med:
- Forklaringer som “du er for følsom”, “du skal bare lære at sige fra”, “du er en pleaser”.
- Diagnoser som angst, depression eller personlighedsforstyrrelse – uden at det bagvedliggende mønster identificeres.
Hvad hjælper?
Når kravundgåelse er et centralt træk, hjælper det sjældent at presse på med struktur, mål og motivation. Det, der virker, er:
- Forudsigelighed og frivillighed – med mulighed for at vælge til og fra uden straf.
- Indflydelse og autonomi – så personen ikke oplever at miste kontrollen over eget liv.
- Trygge relationer uden forventningspres – hvor der kan opstå tillid nok til gradvist at udvide handlingsrummet.
En alternativ forståelsesramme
At forstå sig selv eller sit barn ud fra en PDA-profil kan give ny mening og afmystificere et liv præget af kontrolkampe, stress og indre sammenbrud. Mange kvinder oplever det som en lettelse at få sat ord på deres mønstre – og at se, at det ikke handler om vilje, dovenskab eller karakter.