– sammenhæng og afgrænsning
1. Hvad er PDA?
PDA står for Pathological Demand Avoidance – på dansk ofte omtalt som ekstrem kravundgående adfærd. Begrebet blev første gang introduceret af den britiske psykolog Elizabeth Newson i 1980’erne. PDA er ikke en formel diagnose i ICD-10, ICD-11 eller DSM-5, men anvendes klinisk som en profil inden for autismespektret, særligt i Storbritannien.
Kernetræk ved PDA:
- Ekstrem modstand mod dagligdags krav og forventninger – ikke kun store eller uvante krav.
- Strategisk og socialt motiveret undgåelsesadfærd (manipulation, rollespil, udsættelse, benægtelse).
- Overfladisk social kompetence, der dog ofte skjuler en grundlæggende anderledes social forståelse.
- Markant stemningssvingende, angstpræget og kontrollerende adfærd.
- Stor kreativitet i undgåelsesstrategier.
- Præference for rollespil eller fiktive identiteter.
- Oplevelse af tab af autonomi som følelsesmæssigt overvældende eller truende.
2. Sammenhæng med autisme:
PDA betragtes af mange fagfolk som en underprofil inden for ASF (autismespektrumforstyrrelse). Personer med PDA opfylder generelt kriterierne for ASF, men viser en særlig form for reaktivitet og kontrolproblematik, ofte centreret omkring kravundgåelse og autonomibehov. Visse elementer, som f.eks. den sociale strategi eller kreative rolleleg, adskiller sig fra de mere typiske præsentationer af autisme.
3. Debat og kritik:
- PDA er ikke universelt anerkendt. Kritikken går bl.a. på, at begrebet:
- ikke har tydelige afgrænsningskriterier.
- kan overlappe med andre tilstande som f.eks. tilknytningsforstyrrelser, oppositional defiant disorder (ODD), angst, traumer og ADHD.
- i værste fald risikerer at blive en beskrivende etiket snarere end en diagnostisk brugbar kategori.
- Der mangler stadig omfattende forskning, særligt uden for Storbritannien, og PDA nævnes ikke i ICD-11.
4. Klinisk relevans i udredning og intervention:
- Mange fagpersoner oplever, at PDA-begrebet hjælper med at forstå bestemte adfærdsprofiler hos autistiske børn og voksne, som reagerer ekstremt negativt på krav – også venligt formulerede eller implicitte.
- PDA kan indebære særlig høj angst og behov for kontrol, hvilket nødvendiggør en autonomi-baseret tilgang i både pædagogik og psykoterapi.
- I Danmark anvendes begrebet sjældent som officiel del af udredning, men kan være nyttigt som beskrivende forståelsesramme.
5. Differentialdiagnostiske overvejelser:
PDA-lignende adfærd skal vurderes i forhold til:
- Angstforstyrrelser
- Tilknytningsforstyrrelser
- ODD/adfærdsforstyrrelser
- Traumereaktioner
- ADHD (modstand pga. opmærksomhedsbelastning eller frustrerbarhed)
6. Konklusion:
PDA forstås bedst som en mulig underprofil inden for ASF med gennemgribende kravundgående adfærd, ofte præget af angst og autonomibehov. Det er ikke en selvstændig diagnose, men kan være klinisk nyttig som forståelsesramme, når klassisk autismebeskrivelse ikke indfanger den adfærdsmæssige kompleksitet.
Ønskes en kortere version, eller formulering målrettet klient, skole eller jobcenter, laver jeg det gerne.