Psykologisk udredning af autisme, ADHD og AuDHD hos voksne
En psykologisk udredning handler naturligvis om at undersøge, om der er grundlag for en diagnose. Men for mig er det ikke tilstrækkeligt alene at nå frem til en diagnostisk konklusion.
En udredning skal også gerne bidrage til en forståelse af det menneske, udredningen handler om – af vanskeligheder og ressourcer, af strategier, der er udviklet gennem livet, og af det, der har gjort det muligt at få hverdagen til at fungere.
Dette gælder måske i særlig høj grad ved autisme, ADHD og AuDHD, hvor mennesker gennem livet kan have fundet meget forskellige måder at håndtere og kompensere for deres vanskeligheder på.
En udredning skal ikke alene kunne begrunde en diagnostisk konklusion. Den skal også gerne give en forståelse, som kan bruges bagefter.
Her er nogle af de dele, der indgår i udredning hos mig
01 — Kliniske indtryk og vurderinger
Udredningen begynder med et par samtaler, hvor jeg gennem samtale, observation og uddybning danner et første billede af, hvad der skal undersøges nærmere.
05 — Samlet og differentialdiagnostisk vurdering
Jeg samler og vurderer oplysningerne fra hele forløbet – både hvad der taler for en diagnose, og hvilke andre forklaringer der skal overvejes.
02 — Hjemmearbejde tilrettelagt til dig
På baggrund af de første samtaler udvælger jeg det materiale, du skal arbejde videre med hjemme.
06 — Udkast til en tredelt rapport
Den samlede vurdering sendes til dig som udkast i tre dele: en kort klinisk epikrise, en mere udførlig klinisk udredning og en forståelses- og samarbejdsprofil.
03 — Din fortælling og udviklingshistorie
En væsentlig del af hjemmearbejdet er din egen beskrivelse af dit liv og din udvikling – gerne med inddragelse af pårørende.
07 — Rapporten færdiggøres i dialog
Du får mulighed for at reagere på beskrivelser, oplysninger og formuleringer. Rapporten færdiggøres med blik for både præcision og genkendelighed – og for hvem den skal kunne bruges af, og hvad den skal bruges til.
04 — Supplerende samtale og diagnostisk interview
Når det skriftlige materiale er kommet tilbage, mødes vi igen. Her uddyber vi relevante oplysninger og gennemfører efter behov et struktureret diagnostisk interview.
08 — To opfølgende samtaler
Efter udredningen har du to samtaler til rådighed uden yderligere betaling. Du vælger selv, hvornår de skal afholdes – med det samme eller senere, op til to år efter udredningen.
En udredning begynder hos mig med samtaler. Her danner jeg gennem samtale, observation og uddybning et første klinisk billede af, hvad der kan være på spil, og hvad der er relevant at undersøge nærmere.
På baggrund af de første samtaler tilrettelægger jeg det videre forløb. Noget af arbejdet foregår hjemme og på skrift. Jeg har udviklet skabeloner, som kan hjælpe med at beskrive livs- og udviklingshistorie, og jeg udvælger de diagnostiske spørgeskemaer, der er relevante i den konkrete udredning. Pårørende kan med fordel bidrage med oplysninger, når det er muligt og giver mening.
Når materialet er kommet tilbage, mødes vi igen. Her kan oplysninger uddybes, og der kan efter behov gennemføres et struktureret diagnostisk interview. Samtidig kan samtaletiden bruges til det, den er særlig velegnet til: at undersøge, observere, spørge ind og danne kliniske indtryk.
På baggrund af oplysningerne fra hele forløbet, foretager jeg en samlet og differentialdiagnostisk vurdering. Det betyder, at jeg ikke alene ser på, hvad der taler for eksempelvis autisme eller ADHD, men også på, om vanskelighederne kan forstås bedre eller mere præcist på andre måder.
Resultatet af udredningen beskriver jeg i en tredelt rapport. De tre dele har forskellige formål og kan derfor også bruges forskelligt.
Den kliniske epikrise er den korte version. Her sammenfattes de vigtigste oplysninger, den diagnostiske vurdering og konklusionen i en form, der blandt andet kan bruges i kontakt med egen læge, psykiatri eller andre relevante fagpersoner.
Den kliniske udredning dokumenterer mere udførligt, hvordan jeg er nået frem til vurderingen. Her samles oplysninger fra samtaler, udviklingshistorie, diagnostiske redskaber og kliniske observationer, og den differentialdiagnostiske vurdering beskrives.
Forståelses- og samarbejdsprofilen har et andet sigte. Den skal ikke først og fremmest dokumentere en diagnose, men bidrage til forståelsen af det menneske, udredningen handler om – blandt andet ressourcer, vanskeligheder, belastninger, strategier og behov.
Rapporterne sendes først som udkast. Du får mulighed for at korrigere faktuelle oplysninger og reagere på beskrivelser og formuleringer, så den færdige version bliver så præcis og genkendelig som muligt. Samtidig tager vi hensyn til, hvem rapporterne skal kunne bruges af, og hvad de skal bruges til.
En udredning slutter ikke nødvendigvis, når rapporterne er færdige. For nogle giver resultatet hurtigt mening, mens andre har brug for tid til at tænke over, hvad den nye forståelse betyder for dem og deres liv.
Derfor har du efter udredningen to samtaler til rådighed uden yderligere betaling. Samtalerne kan bruges til det, der er relevant for dig – for eksempel spørgsmål til udredningen, overvejelser om diagnosen eller om, hvordan den nye forståelse kan bruges i hverdagen.
Du bestemmer selv, hvornår du vil bruge samtalerne. Det kan være umiddelbart efter udredningen eller senere, når der opstår et behov. De kan benyttes i op til to år efter udredningen.