Det lyder måske lidt pudsigt at tale om kvindelig autisme hos mænd. Som om man kunne købe den i forskellige varianter – ”en klassisk herremodel” og ”en lidt mere diskret damemodel”. Men i forskningen bruges betegnelsen female autism phenotype netop ikke som en biologisk kategori, men som en beskrivelse af et bestemt mønster: en autismeprofil, hvor maskering, kamouflering og tillærte sociale færdigheder spiller en stor rolle.
Traditionelt har man forstået autisme ud fra et ”mandligt” udgangspunkt: de tydelige træk, de åbenlyse sociale vanskeligheder og de klassiske særinteresser. Men efterhånden har man opdaget, at mange – især kvinder, men også mænd – har udviklet en helt anden strategi: de skjuler, tilpasser og imiterer, og de bruger enorme kræfter på at fremstå sociale og velfungerende.
Resultatet er ofte det samme: overforbrug af energi, udmattelse og risiko for udbrændthed. Forskellen ligger i det ydre udtryk. Hvor den klassiske profil er synlig, er den kamouflerede mere skjult – og derfor let at overse.
Så når man taler om ”kvindelig autisme hos mænd”, peger man i virkeligheden på, at også mænd kan have denne kamouflerede profil. Det gør ikke betegnelsen mindre besynderlig – men det minder os om, at autisme ikke altid følger de skabeloner, vi forventer.